Når alle parametre er gjort op, vil jeg vove den påstand at råvildtbestanden i Danmark er gået tilbage, selvom man i nogle områder melder om en stigning i råvildtbestanden.
Mange stiller derfor spørgsmålet:
Bør man afskyde råer når bestanden går tilbage?
På en meget besøgt jagt-hjemmeside, har man spurgt en svensk professor, om han vil anbefale at man afskyder råer i områder hvor der ikke står så meget råvildt mere.
Den svenske professors svar chokerer mig, da han blot anbefaler at man blot skal stoppe med at afskyde råer, og man derved sikrer sig at de produktive dyr (læs råerne) vil bidrage til at øge antallet af dyr på reviret.
Jeg er enig med professoren i, at jo flere produktive dyr man har på sit revir, jo større tilvækst vil man have mulighed for at skabe. MEN at tro at hvis man blot lader en råvildtbestand vokse, uden at skele til en sund forvaltningsmæssig afskydning af råerne, når man ikke i mål - forudsat man er interesseret i at få opbygget en sund og stærk råvildtbestand.
Tingene er ikke altid sort eller hvidt, for hvis man i opbygningen af en bestand ikke afskydningsmæssigt skeler til dyrenes sundhedstilstand, risikerer man at de svage og dårlige råer også bidrager til en bestandtilvækst, hvilket i forhold til en sund forvaltning, på ingen måde er særlig hensigtsmæssig.
Jeg vil endda gå så langt at påstå, at hvis man i et forsøg på at øge antallet af dyr på reviret, blot freder alle råer uden skelen til en sund afskydningsmæssig forvaltning, vil man formentlig i årene efter se flere dyr, men sundhedstilstanden hos disse dyr vil være meget ringe, og man er kommet ind i en ond spiral.
I alle råvildtbestande vil der altid være svage og dårlige dyr, og svage og dårlige råer sætter også lam. Man bør derfor i sin forvaltning også have fokus på, at svage og dårlige råer som hovedregel sætter dårlige lam.
Jeg vil derfor råde alle til fortsat at afskyde råer selektivt, dvs. ikke den første og bedste rå man møder på sit revir, men kun de svage og dårlige råer.
Har man ikke så meget råvildt stående i området, er det ekstra vigtigt at man afskyder alle svage og dårlige råer, da de kan udgøre en stor del af den samlede bestand. Gør man ikke dette, risikerer man at den øgede bestandtilvækst bliver baseret på for mange svage og dårlige dyr.
At være jæger - det forpligter
Som ansvarsfuld jæger med tilladelse og mulighed for at afskyde råvildt, er det vigtigt at forstå at man også har en forpligtelse til at forvalte råvildtet på en etisk og bæredygtig måde.
Der er ikke noget nemmere end at sætte sig ud på reviret i et tårn, og afskyde det første og bedste stykke råvildt som man får på skudhold.
Kunsten er at kunne se forskel på om et stykke råvildt er et godt eller dårligt dyr.
Er det et svagt eller dårligt dyr bør det afskydes (indenfor gældende jagttid), da det formentlig ikke kan bidrage med noget godt i den videre forvaltning.
Er det et sundt dyr, kan man vælge at lade dette dyr bidrage til den videre bestandudvikling, og har man rigeligt med sunde dyr på reviret, kan man også vælge at afskyde dette dyr (høste af overskuddet).
Det er nemt skrive at man bør afskyde svage og dårlige dyr, når men selv kan se forskel på disse.
Nyjægere og jægere som ikke færdes så meget ude i naturen blandt råvildtet, har selvsagt betydelig sværere ved, at vurdere om et stykke råvildt er svagt, dårligt eller sundt. Dette problem kunne løses, hvis man i fremtiden etablerede en langt bredere uddannelse før man fik jagttegn/riffeltilladelse, hvor et emne som f.eks. råvildtforvaltning kom på programmet - men det er en helt anden snak.
Som råvildtjæger er det vigtigt at huske på, at selvom der er jagttid på råvildtet - har man ikke skydepligt.
Det høje jagttryk
Jagttiden på råvildtet her i efteråret starter den 1. oktober og slutter den 31. januar.
I samme periode er der jagttid på fasaner m.fl., og dette betyder at jagttrykket her i efteråret/vinteren er meget højt, helt præcist 4 måneder uden pause.
Det er muligt at man kun har én til to tryk- eller bevægelsesjagter på råvildtet i denne periode, men hver gang man afholder fasanjagt, stresser man råvildtet.
Råvildtet er nemlig ikke klar over, at det ikke er råvildt man efterstræber når der afholdes fasanjagt, og stresser derfor lige meget, uanset hvilken jagtform man afvikler på reviret.
Der er ingen tvivl om at råvildtet bliver stresset, endda meget stresset ved et højt jagttryk, hvorfor man bør tage dette med i sine overvejelser når man planlægger næste års jagtdatoer.
At afholde trykjagt fra solopgang til solnedgang om lørdagen, og dagen efter afholde en stor fasanjagt på samme revir, afspejler i min optik en jagtlig grådighed, som på ingen måde tilgodeser vildtet på reviret.
I forhold til forvaltningen af råvildtet på et revir, bør man derfor tænke over hvor stort et jagttryk man lægger på reviret, da en jagtlig grådighed sjældent går godt i spænd med en sund råviltforvaltning.
En hjælpende hånd fra naturen
Denne vinters sne og frost er en forvaltningsmæssig hjælp til samtlige råvildtjægere. Den hårde vinter sikrer nemlig, at mange svage og dårlige dyr, som vi jægere ikke har fået afskudt, ender som faldvildt, hvilket forvaltningsmæssigt skal ses som en gevinst.
Når naturen har gjort sit indhug ved i denne hårde vinter, at sørge for at svage og dårlige dyr ender som faldvildt, er det op til os jægere at fortsætte med at forvalte råvildtet på en forvaltningsmæssig god måde.
Knæk & Bræk.
Hos mennesker kan stress forårsage mange sygdomme, ja i værste fald endda dødsfald.
Råvildtet kan ikke som os mennesker gå på sygeorlov, modtage lægebehandling, medicin eller lign.
Nej, råvildtet kan kun flygte og flygte indtil de ikke orker mere og falder om...