Råvildtet i Vendsyssel

På Netnaturs hjemmeside skrives der i disse dage om en markant tilbagegang for råvildtet i Vendsyssel. En schweisshundefører er på banen med påstanden om at bestanden er reduceret med 40-50% i visse områder. Årsagen skulle være en effektiv landbrugsdrift samt et hårdt jagttryk. 
I.h.t. vildtudbyttestatestikken viser den påstået nedgang på 40-50% nærmere at være et opråb, end de faktiske kendgerninger.
Det er er korrekt at specielt i Hjørring kommune er der en større tilbagegang i.h.t. vildudbyttestatistikken, men generelt er tilbagegangen for hele området kun 7,8%, hvilket står i stor kontrast til den påstået markante tilbagegang (se evt. nedenstående skema).
Jeg har ikke undersøgt tallene for hvor meget kronvildt der efterhånden står i området, men det er sikkert at for meget kronvildt i et område, over en årrække vil fortrænge råvildtet.
 
Råvildtet har formentlig toppet i.h.t. antal og bestandtæthed flere steder i Danmark, hvorfor det er helt andre ting man skal fokusere på her og nu. I fremtidens råvildtforvaltning er det meget vigtigere at koncentrere sig om bestandsammensætningen (handyr i forhold til hundyr) samt råvildtets sundhedstilstand, end hvor mange stykker råvildt der årligt nedlægges.

Råvildtet og vi jægere kan lige så godt indrette os efter landbrugsdriften i landet. Det er fint at kæmpe imod landbrugets effektive landbrugsdrift, men hvis vi tror at vi jægere på noget tidspunkt får indflydelse på landbrugets beslutninger for en øget indtjening, ja så er man meget naiv.

Det hårde jagttryk kan vi jæger ikke bebrejde andre end os selv. Afskydning af råvildt med hagl, har den gode effekt at der bliver skudt mange efterårsdyr (læs hundyr). Hvis man ikke fik skudt alle disse hundyr, ville kønsfordelingen blive påvirket i en negativ retning. I stedet for at stoppe afskydningen af efterårsdyr med hagl, kunne man evt. holde lidt igen med afskydningen af bukke i området, hvilket sammen med afskydningen af mange hundyr om efteråret, ville påvirke kønsfordelingen i en positiv retning.
Når kønsfordelingen er på plads og man herefter forvalter råvildtet korrekt, hvilket vil sige at afskyde alle de svage dyr man møder, ja så er der grobund for en kernesund råvildtbestand. Det er den opgave som vi jægere skal forvalte i fremtiden, og ikke "skyde" på landbruget, og give dem skylden for at der ikke er så mange dyr på reviret mere.

Fremtiden bør ikke være et spørgsmål om hvor meget råvildt vi har stående på reviret, men langt vigtigere hvor sund og stærk vores råvildtbestand er.

Udskriv