Her i foråret ser vi mange dyr med pelslus, og mange jægere er i tvivl om disse dør bør afskydes.
Som udgangspunkt er svaret NEJ, da dyr med pelslus og bare pletter på kroppen, her i foråret, IKKE på nogen måde er nødlidende. Er dyrene angrebet så hårdt at de bare pletter i pelsen optræder i den kolde tid (om vinteren) er det en helt anden sag, men det er som hovedregel ikke det vi ser her i foråret.
Lige nu taber mange rådyr vinterpelsen, og den nye sommerpels kommer frem. Man skal passe på ikke at tro at alle dyr med bare pletter på kroppen har pelslus, da der kan være tale om et almindelig skifte fra vinterpels til sommerpels. En kombination af pelslus og skiftet fra vinter- til sommerpels, kan få nogle dyr til at se meget usle ud.
Familien Pelslus (Trichodectidea) som er en udvortes parasit, med ca. 350 kendte arter med flere underfamilier, og blandt disse underfamilier findes Bovicola som er den art af pelslus som lever på hovdyr (læs råvildt). Denne gråhvide pelslus er ca. 2 mm lang og vingeløs, og lever ikke af blod som mange tror, men af hår, skæl og døde hudceller. Mange tror at pelsen falder af, udelukkende fordi råvildtet klør eller gnubber sig, men det er ikke hele forklaringen. Pelslusen bider nemlig også hårstråene over, hvilket også er medvirkende til de til tider store bare pletter på råvildtkroppen, de steder råvildtet ikke kan nå.
Det er ikke kun hos råvildtet, at pelslus optræder, men også andre vilde og tamme drøvtyggere kan få pelslus. Heste, der får lus, kan let helbredes med den rette behandling, hvilket desværre ikke er tilfældet, hvis råvildtet får pelslus.
Man kan se på stærkt angrebne dyr, at de kan have helt hårløse partier på halsen, på siden og på krydset, og de sværest angrebne dyr kan virke helt ”nøgne”, dvs. uden pels. Mærkeligt nok er det kun hos dyr i vinterpels, at man ser de bare pletter, hvorimod man ikke ser fænomenet, når dyret er i sommerpels. Der er ingen tvivl om, at dyr, som går gennem efteråret og vinteren stærkt angrebet af pelslus, må have et enormt stort energitab i den kolde tid, da meningen med vinterpelsen netop er at beskytte dyret bedre mod vind og vejr. Disse dyr er at betragte som dårlige dyr og bør afskydes.
Da pelslus tilsyneladende trives bedst ved milde vintre, har det danske klima i de sidste mange år været med til at give pelslusene yderst gunstige forhold. En pelslus kan leve hele sit liv på et og samme værtsdyr. Hvis det var meningen at pelslus skulle "slå dyret ihjel", havde naturen ikke indrettet det sådan at en pelslus kan leve på et og samme dyr hele livet, da den derved også selv ville dø.Generelt trives parasitter bedst på utrivelige dyr og dårligst på trivelige dyr, og derfor ser man ikke pelslusen på sommerdyrerne, fordi deres trivsel er for god, dvs. næringsforholdene i pelsen er for dårlig for lusene og dermed overlever de bare sommeren i pelsen, mens de udvikles og bliver til mange (og dermed synlige med pelstab, kløe, osv.) om vinteren/foråret. Som ovenfor nævnt er det parasittens (lusens) formål at leve sammen med værten (rådyret) uden at genere, for så trives de begge. Dør værten, dør parasitten også!
Dyr med synlige "skader" efter pelslus i vintermånederne eller ekstremt hårdt angrebne dyr i forårsmånederne, er at betragte som dårlige dyr og bør bortskydes. Det er vigtigt at slå fast at råvildt med pelslus ikke er nødlidende dyr, hvorfor der ikke er lovhjemmel for at nedlægge/bortskyde dem i fredningstiden.