Søg og du skal finde

Mangler du en erfaren skytte/driftsleder eller lign.

Nyt skyttejob 2022 2 web kopi

Evt. som deltid, konsulent eller rådgiver

Hvis du på din ejendom ønsker:

  • At få opbygget en bestand af klovbærende vildt, ikke kun bestående af sunde dyr, men også en bestand som trofæmæssigt giver afkast i medaljeklassen - er jeg manden som kan levere den vare.
  • At få jagtvæsenet til at fungere som en driftsgren, hvor intet er overlagt til tilfældighederne, og hvor jagten drives etisk korrekt samtidig med at jagtkvaliteten prioriteres højt - er jeg manden som kan levere den vare. 
  • At videreudvikle reviret med nye tiltag som etablering af nye, eller forbedring af eksisterende remisser, læhegn og skovenge, og hvor skytten ikke kun betragter reviret som det ser ud i dag, men som tænker flere år frem i tiden - er jeg manden som kan levere den vare.
  • At have en skytte/driftsleder ansat som udover at have kontakt til eventuelle jagtkonsortier, også kan samarbejde med myndigheder, øvrige driftsgrene, naboer, publikum samt eksterne leverandører - er jeg manden som kan levere den vare.
  • Jeg kan tiltræde snarest som fuldtid eller deltid, afhængig af dine ønsker og arbejdets omfang.
  • Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Udtalelse / anbefaling fra sidste arbejdsgiver: Læs den her

Læs evt. mere nedenfor:

Jeg har bla. arbejdet som skytte (og senere også som driftsleder) på Raadegaard Gods. Her ændrede jeg i løbet af få år en almindelig råvildtbestand til én af danmarks absolut stærkeste bestande.
Fra at der på reviret ikke tidligere var skudt bukke over 100 CIC point, fik jeg på få år ændret trofæstørrelserne på revirets bukke, så der ikke bare stod bronze- sølv- og guldbukke på reviret, men reviret leverede også en meget stor guldbuk til Jægers Top-10, som endte som nr. 1 med hele 152 CIC point.
Da jeg fratrådte min stilling stod der ca. 20 medaljebukke på reviret.
Selvom flere skytter / herregårdsjægere / vildtforvaltere forsøgte at videreføre min forvaltningen med de store bukke, er det en kendsgerning at der ikke er blevet skudt én eneste medaljebuk siden jeg stoppede som skytte på Raadagaard Gods, og i dag er råvildtbestanden ganske middelmådig.

schweiss logo 
I kraft af min interesse for hjortevildtet og specielt råvildtet og dets forvaltning, er det helt naturligt at jeg siden 2001 har været, og stadig er, registreret schweisshundefører. Jeg har gennem årene været i registret med flere forskellige hunde og racer.

Jeg har selvfølgelig også beskæftiget mig med fasaner, som udover indfangning i årets første måneder samt opdræt af 11.000 fasaner, endte med at jeg årligt udsatte mellem 11.000 og 14.000 fasaner på reviret.

Gennem min erfaring som selvstændig erhvervsdrivende med flere ansatte, har jeg de steder hvor jeg var afhængig af dygtige og engagerede hjælpere i jagtvæsenet, fået opbygget et hold af hjælpere hvor ingen var "mere værd" end andre. Kort fortalt var hver enkelt hjælper en del af et velfungerende og professionelt team.

Efter mine mange år på Raadegaard Gods blev jeg ansat på et mindre revir (Størlingegården), hvor min opgave var at opbygge et professionelt jagtvæsen. Her skulle jagtvæsenet opbygges fra bunden, ligesom reviret skulle gennemgå en del ændringer, med henblik på at fremme jagten og specielt kvaliteten i jagten. Denne opgave lykkedes også.

Jeg har sidenhen levet af at rådgive om alt indenfor professionel jagt som reviropbygning, udsætning af fasaner, råvildtforvaltning, afskydningsplaner og meget mere, ligesom jeg løbende har afholdt foredrag om fasaner, råvildt, schweisshundearbejdet m.m. Jeg har også i årenes løb skerevet en del artikler til diverse dansk jagtblade, ligesom det også er blevet til artikler til udenlandske jagtblade.

Jeg har skrevet og udgivet nedenstående bøger:

  • Jeg har skrevet bogen Råvildt og medaljebukke (ISBN 978-87-994161-1-0), hvor jeg detaljeret har beskrevet hvordan jeg forvaltede råvildtet.
  • Jeg har skrevet bogen Jagtfasanen, Opdræt, Udsætning, Jagt (ISBN 978-87-994161-2-7), hvor jeg detaljeret beskriver alle aspekter indenfor dette emne.
  • Jeg har skrevet bogen Sporhunden (ISBN 978-87-994161-3-4), hvor jeg gennemgår træningen og uddannelsen af den reg. schweisshund.

raavildtbogen web   Jagtfasanen web.  Sporhunden skærmbillede

Jeg håber ovenstående har vakt din interesse, og stiller gerne op til en uforpligtende samtale.
Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Udskriv E-mail