Ulven er igen blevet en fast del af den danske natur. Efter at have været forsvundet fra Danmark i omkring 200 år er den i løbet af relativt få år gået fra at være en sjælden strejfer til at være en etableret og ynglende art – først og fremmest i Jylland.
Det rejser naturligt spørgsmålet blandt jægere og råvildtforvaltere: Hvilken betydning får ulven for vores råvildtbestand?
Der findes endnu ikke tilstrækkeligt mange års danske erfaringer til, at vi præcist kan beskrive ulvens langsigtede påvirkning af råvildtet i Danmark.
Men undersøgelser fra blandt andet Skandinavien og Tyskland giver os et ganske godt billede af, hvad vi kan forvente.
Ulven jager ikke kun syge dyr
Man hører ofte påstanden om, at ulven hovedsageligt tager syge, gamle og svage dyr, men så simpelt er det ikke.
En ulv vil naturligvis forsøge at få mest muligt ud af sin jagt med mindst mulig risiko og energiforbrug.
Et svækket, meget ungt eller gammelt dyr kan derfor være lettere at nedlægge end et stærkt dyr i sin bedste alder.
Men dette er ikke ensbetydende, at ulven ikke vil jagte et sundt stykke råvildt.
Ulven er genetisk skabt til at forfølge og nedlægge det hjortevildt som vi har i Danmark, ja ulven er faktisk skabt til et nedlægge alle hovdyr.
Så rask og friskt råvildt kan derfor også blive taget af ulven. Hvilke dyr der ender som bytte, afhænger blandt andet af årstid, terræn, dyrenes kondition og selve jagtsituationen.
Hvis dyret ikke er i stand til at flygte fra ulven er det dødsdømt. I Tyskland er mufloner udryddet flere steder af ulven, alene af den grund at de ikke kan flygte hurtigt væk fra ulvene, og derfor er et nemt bytte.
Det anføres ligeledes, at ulve for det meste jager helt unge, ældre, syge eller svagelige rådyr og krondyr – ikke forstået at råvildt og kronvildt udgør hele prædationen.
Kan ulven reducere råvildtbestanden?
Ja – lokalt kan den.
Men det er ikke det samme som, at ulven nødvendigvis vil medføre en generel tilbagegang i den danske råvildtbestand.
En interessant skandinavisk undersøgelse viste eksempelvis, at råvildtbestanden i et ulverevir steg markant gennem undersøgelsesperioden, selv om ulvene tog et betydeligt antal rådyr. Forskerne vurderede samtidig, at effekten kunne blive anderledes, hvis de økologiske forhold ændrede sig.
Det illustrerer et vigtigt princip, nemlig at det ikke alene er afgørende, hvor mange rådyr ulvene dræber, men hvor stor en del af denne dødelighed der kommer oven i den dødelighed, bestanden allerede har.
Hvis ulven eksempelvis tager dyr, som ellers ville være døde af sygdom, vinterdødelighed, trafik eller andre årsager, bliver den ekstra bestandsmæssige effekt mindre.
Hvis ulvene derimod tager mange produktive dyr, som ellers ville have overlevet og reproduceret sig, bliver påvirkningen større.
Man kan ud fra dette ikke blot tælle antallet af ulvedræbte rådyr og derfra konkludere, hvor meget bestanden reduceres.
Råvildtet er allerede gået tilbage
Diskussionen bliver yderligere kompliceret af, at den danske råvildtbestand allerede har været under forandring.
DCE ved Aarhus Universitet offentliggjorde i 2023 en analyse, som viste, at vildtudbyttet af råvildt var faldet med omkring 42 procent siden 2009.
Forskerne kunne ikke pege på én enkelt forklaring på den markante tilbagegang.
I den ophidsende ulvedebat skal man derfor være forsigtig med automatisk at forklare enhver lokal nedgang i råvildtet med ulvens tilbagevenden til Danmark.
En råvildtbestands udvikling påvirkes af mange forskellige faktorer: jagt, trafik, sygdomme, fødegrundlag, landbrugsdrift, klima, prædation og råvildtets bestandtæthed.
I dette regnestykke bliver ulven endnu en faktor – og i nogle områder kan den endda blive en væsentlig faktor.
Hvad betyder ulven for råvildtforvaltningen?
For den enkelte råvildtforvalter bliver ulvens tilbagekomst endnu en dødelighedsfaktor, der bør indgå i vurderingen af afskydningen.
Har man et revir i et område med fast forekomst af ulve og samtidig konstaterer faldende bestandtæthed, bør man være særlig opmærksom på den samlede afgang.
Råvildtbestandens produktion bestemmes i høj grad af antallet af reproducerende råer. Hvis den naturlige dødelighed stiger, mens jagttrykket fastholdes uændret, kan den samlede afgang blive større end bestandens årlige tilvækst.
I sådanne områder kan det derfor blive nødvendigt at tilpasse afskydningen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at jagten skal stoppes, men den traditionelle afskydningsplan bør revurderes
Ulven regulerer ikke nødvendigvis råvildtet alene
I den danske forvaltningsmæssige vurdering har udgangspunktet tidligere været, at råvildt, dåvildt og kronvildt har en forholdsvis høj bestandstilvækst og derfor i mindre omfang, forventes at blive påvirket bestandsmæssigt af en ulveprædation.
Men det er vigtigt at man ser dette i et lokal sammenhæng, da man bliver nødt til at tage højde for, at en stor og produktiv råvildtbestand kan tåle en betydelig årlig afgang. En lille eller allerede faldende råvildtbestand kan tåle betydelig mindre.
Hvis man oven i ulveprædationen lægger jagt, trafikdrab, sygdom og anden naturlig dødelighed, kan situationen være ganske forskellig fra revir til revir.
Ulvebestanden vokser
Spørgsmålet bliver mere aktuelt, fordi ulven ikke længere blot er en sporadisk gæst i Danmark.
Ingen kan med sikkerhed sige hvor mange ulve der i dag findes i Jylland. Antallet af ulve og hvalpekuld er forskelligt afhængig af hvem man spørger.
Men sikkert er det at ulven er kommet til Danmark og trives i Jylland og dermed er ulvens påvirkning af hjortevildtet ikke længere alene et teoretisk spørgsmål.
Ulven er fredet og vi skal derfor affinde os med at vi er med i et naturligt eksperiment, hvor et stort rovdyr vender tilbage til et dansk kulturlandskab, der i omkring 200 år har fungeret uden ulven.
Hvad kommer der til at ske med råvildtet?
Det korte svar er - vi ved det ikke.
Der er ingen faglig baggrund for at hævde, at ulven vil udrydde råvildtet eller nødvendigvis medføre en voldsom landsdækkende nedgang.
Omvendt er der heller ingen tvivl om, at råvildtet er et vigtigt byttedyr, og at et fast ulverevir betyder en ekstra prædation på områdets hjortevildt.
Hvor stor betydningen bliver, vil afhænge af råvildttætheden, forekomsten af kron- og dåvildt, antallet af ulve, territoriets størrelse, landskabet, råvildtets reproduktion og ikke mindst den menneskelige afskydning.
For danske råvildtforvaltere bliver den vigtigste opgave derfor ikke at diskutere, om ulven er "god" eller "dårlig" for råvildtet. Det interessante bliver at dokumentere, hvad der faktisk sker med råvildtet i de områder, hvor ulven etablerer sig.
Her bør jægere, lodsejere og myndigheder følge udviklingen tæt, for en ting er sikkert - ulven er tilbage.
Dermed har råvildtet igen fået en naturlig fjende, som det ikke har levet sammen med i Danmark i omkring to århundreder.
Hvad kommer der til at ske med råvildtet?
Det korte svar er - vi ved det ikke.
Der er ingen faglig baggrund for at hævde, at ulven vil udrydde råvildtet eller nødvendigvis medføre en voldsom landsdækkende nedgang.
Omvendt er der heller ingen tvivl om, at råvildtet er et vigtigt byttedyr, og at et fast ulverevir betyder en ekstra prædation på områdets hjortevildt.
Hvor stor betydningen bliver, vil afhænge af råvildttætheden, forekomsten af kron- og dåvildt, antallet af ulve, territoriets størrelse, landskabet, råvildtets reproduktion og ikke mindst den menneskelige afskydning.
For danske råvildtforvaltere bliver den vigtigste opgave derfor ikke at diskutere, om ulven er "god" eller "dårlig" for råvildtet. Det interessante bliver at dokumentere, hvad der faktisk sker med råvildtet i de områder, hvor ulven etablerer sig.
Her bør jægere, lodsejere og myndigheder følge udviklingen tæt, for en ting er sikkert - ulven er tilbage.
Dermed har råvildtet igen fået en naturlig fjende, som det ikke har levet sammen med i Danmark i omkring to århundreder.