Bue og pil

I Danmark er godt 2.000 jægere berettiget til at gå på buejagt. Den seneste officielle opgørelse viser 2.178 buejægere (2024).

Anskydning med bue og pil

Ved buejagt adskiller sårvirkningen sig fra et riffelskud. Jagtpilen dræber primært ved, at den skarpe jagtspids skærer de store blodårer, væv og blodkar over og forårsager kraftig blødning. Derfor har pilens placering meget stor betydning for, hvor hurtigt dyret forender.
En korrekt placeret pil som rammer på bladet og går igennem hjerte/lungeområdet kan medføre en kort flugt.
Men en pil, der rammer for langt fremme, bagude, højt eller i et løb, kan resultere i en alvorlig anskydning.
Efter skuddet er det vigtigt at se nøje efter dyrets reaktion, flugtretning og hvor pilen ramte.
Selve pilen kan efterfølgende give værdifulde oplysninger. Schweiss, hår, fedt, knoglerester eller indhold fra vom/tarm kan være med til at fortælle, hvor dyret er ramt.
Er råvildtet ikke synligt forendt, eller er der den mindste tvivl om træffet, bør man undgå at gå efter dyret. Markér anskudsstedet og flugtretningen og tilkald en reg. schweisshundefører.
En anskydning med bue og pil kan være vanskelig at bedømme – også selv om der findes schweiss.

Hvad kan pilen fortælle?

Efter et skud med bue kan pilen være en vigtig kilde til information om træffet. Hvis pilen findes, bør man derfor undersøge både skaft, fjer og jagtspids, men samtidig undgå at ødelægge sporene omkring anskudsstedet.

Lunge-/hjertetræf
Pilen vil ofte være dækket af lyst til mørkerødt blod. Ved lungetræf kan blodet være lyst, iltet og eventuelt skummende. Et godt træf gennem begge lunger vil normalt medføre, at råvildtet forender efter en forholdsvis kort flugt.

Levertræf
Blodet er typisk mørkere. Et levertræf er alvorligt og dødeligt, men dyret kan være længere tid om at forende end efter et godt lunge-/hjertetræf. Det er derfor vigtigt ikke at presse dyret ved at påbegynde en for tidlig eftersøgning.

Waidtræf – vom eller tarm
På pilen kan der være grønt eller brunligt indhold, plantedele og en karakteristisk lugt. Dyret kan umiddelbart efter skuddet virke forholdsvis upåvirket og gå langt, hvis det bliver forstyrret. Undgå derfor selv at lede efter dyret.

Muskelskud
Pilen kan have rødt blod på sig, uden at der nødvendigvis er tegn på træf i vitale organer. Mængden af blod kan variere betydeligt, og selv en kraftig blødning er ikke i sig selv bevis på et dræbende træf.

Knogle- eller løbsskud
Der kan findes knoglerester, hår og blod på pilen eller jagtspidsen. Dyret kan være alvorligt skadet uden at være dødeligt ramt og kan bevæge sig langt.

Lad være med at lede selv

Begynd ikke selv at lede efter dyret, medmindre du kan følge meget store mængder af schweiss, som i pumpeslag, for hvert skridt, er sprøjtet ud af dyret. Brug ventetiden indtil den reg. schweisshundefører er fremme til at finde pilen.

Pil kontra projektil

Nogle dyr overlever et skud med bue og pil, som ikke ville være sket, hvis dyret var ramdt det samme sted med en riffelkugle.
På nedenstående billeder kan man se en buk som er blevet ramt af en pil som gik gennem dyret. Første billede er indgangen og det andet billede er udgangen.
Billedet er taget ca. en uge efter dyret blev ramt af en pil. Jeg og flere schweisskollegaer har haft negative eftersøgninger, hvor en pil går gennem dyret, under ryggen og betydelig længere tilbage på kroppen, uden dyret senere forendte.