Udnyt sneen - find hjortevildtets veksler

I perioder, hvor der ligger sne på reviret, har du en enestående mulighed for at få et langt bedre indblik i hjortevildtets færden.
Har du planlagt trykjagt, bevægelsesjagt eller blot ønsker at pürsche rundt på reviret, bør du derfor udnytte sneen, mens den ligger der. Sporene afslører med stor tydelighed, hvor hjortevildtet opholder sig, hvilke områder det bevæger sig imellem – og ikke mindst hvilke veksler der bliver benyttet.
Råvildt og det øvrige hjortevildt benytter ikke nødvendigvis de samme veksler. Men i sneen kan du ofte se, hvilke arter der færdes på de enkelte veksler, hvor ofte de bliver brugt, og i hvilken retning dyrene bevæger sig.
Sneen giver med andre ord et øjebliksbillede af hjortevildtets bevægelsesmønstre, som ellers kan være vanskelige at opdage. Det er værdifuld viden, både når jagten skal planlægges, og når du ønsker et bedre kendskab til vildtets brug af reviret.

Sneen afslører de aktuelle veksler

Hjortevildtet benytter ikke nødvendigvis de samme veksler året rundt. De veksler, der bliver brugt i sommermånederne, behøver derfor ikke at være de samme, som dyrene benytter om efteråret eller vinteren.
Men én ting er sikkert: De friske spor, du kan se i sneen her og nu, viser dig, hvilke veksler hjortevildtet benytter på denne tid af året.
Det er derfor netop disse veksler, du bør tage udgangspunkt i, når du planlægger en trykjagt, bevægelsesjagt eller din pürsch på reviret. Sneen giver dig mulighed for at planlægge jagten efter hjortevildtets aktuelle bevægelsesmønster – frem for efter, hvor du tror eller tidligere har oplevet, at dyrene færdes.

Ved trykjagt og bevægelsesjagt bør skytterne derfor placeres i forhold til de aktive veksler. Ikke så tæt på, at dyrene opdager skytterne eller ændrer retning, men heller ikke så langt væk, at skudafstandene bliver unødigt lange.
Jo kortere og mere kontrollerede skudafstande, desto bedre er forudsætningerne for sikre og præcise skud – og dermed for at begrænse risikoen for anskydninger.

Skud til vildt i bevægelse

Ikke alle riffeljægere behersker skud til vildt i bevægelse lige godt. På de jagter, hvor jeg har haft ansvaret for parolen, var min regel derfor klar: Afgives der skud til hjortevildt i bevægelse, må skudafstanden ikke overstige 60 meter.

Er dyret i bevægelse og længere væk end 60 meter, så undlad at skyde. Vent og se, om dyret stopper op og dermed giver mulighed for et mere sikkert og kontrolleret skud.
Tag ingen chancer. Er du i tvivl om, hvilket dyr du skyder til, om skudafstanden eller om du kan afgive et forsvarligt skud, så lad være med at skyde.
Placering af riffeljægerne i hochsitse eller hochstande kan samtidig øge sikkerheden betydeligt. Den høje placering giver et nedadgående skudvinkel mod skovbunden og dermed bedre mulighed for sikkert kuglefang. Samtidig giver hochstanden ofte mulighed for fast anlæg, hvilket skaber bedre forudsætninger for et roligt og præcist skud.

Bevægelsesjagt

Jeg foretrækker helt klart bevægelsesjagt frem for trykjagt eller drivjagt. Ved en bevægelsesjagt er det kun få hjælpere, der bevæger sig stille og roligt gennem de områder af skoven, hvor hjortevildtet normalt opholder sig.
Hjælperne må gerne knække en gren eller fløjte en gang imellem, så hjortevildtet i god tid registrerer, at der er mennesker i skoven. Formålet er ikke at sætte vildtet i panik eller få det til at flygte i høj fart. Tværtimod er kunsten at få hjortevildtet til stille og roligt at rejse sig og bevæge sig rundt på reviret.
På den måde øges muligheden for, at dyrene kommer roligt forbi de placerede skytter, som dermed får langt bedre mulighed for at afgive et sikkert og dræbende skud.

Led ikke selv - Brug de reg. schweisshunde

Når der ligger sne, er selv ganske små schweissdråber lette at få øje på – også dråber, som du sandsynligvis aldrig ville have opdaget på skovbunden uden sne.
Netop derfor kan det være fristende selv at begynde at følge schweisssporet.
Lad være med at følge schweissdråberne, medmindre du er 100% sikker på at dyret ligger forendt.
Selvom du finder schweissdråber ud af sporet, er det ikke sikkert at dyret er forendt. I værste fald får du rejst dyret fra sårlejet og selvom der senere kommer en reg. schweisshund på sporet, er det på ingen måde nogen garanti for at man også finder dyret.
Hvis det i stedet for dig var den reg. schweisshundefører og dennes hund, som havde rejst dyret fra sårlejet, ville hunden være blevet sluppet og sendt på en hetz - og chanserne for at hunden ville stoppe det anskudte dyrs flugt ville være gode.

Følg derfor ikke de små schweissdråber gennem sneen, og sæt heller ikke en almindelig jagthund på sporet – uanset hvor mange schweissprøver hunden har bestået.
En undtagelse kan være, hvis du allerede fra anskudsstedet og i dyrets flugtretning kan følge meget store mængder af schweiss, som i pumpeslag, for hvert skridt, er sprøjtet ud af dyret.
I en sådan situation er der tale om en massiv blødning, og dyret er formentlig allerede forendt.
Men er du det mindste i tvivl, så stop og kontakt en registreret schweisshundefører.

Jo mindre der er gået rundt på sporet, og jo mere ro det anskudte dyr har fået, desto bedre er forudsætningerne for den efterfølgende eftersøgning.