Pürschtræning på fasaner er nemlig utroligt lærerig, ligesom det også er meget, ja endda meget svært.
Det er muligt, at nogen trækker lidt på smilebåndet over for denne påstand, men hvis man ikke tidligere har forsøgt at pürsche sig ubemærket ind på en afstand af 10 meter til en årvågen fasan, så lad os diskutere sværhedsgraden af dette, når man har forsøgt det.
Hvis du bliver så dygtig til at pürsche, at du kan komme inden for en afstand af 10 meter til en årvågen fasan, kan du gøre øvelsen endnu sværere.
Nu går ”træningen” ud på at komme væk fra fasanen uden at blive opdaget.
Årsagen til at det er svært at pyrsche sig ind på en fasan, er fasanens fantastiske syn.
Af alle hvirveldyr er fugle de dyr med den bedst udviklede synsevne og fugles aktivitet og adfærd er primært baseret på synsindtryk og lyde.
Fugle, som skal kunne se tredimensionale billeder og fokusere kraftigt på fjerne byttedyr og dyr i hurtig bevægelse, har fremadrettede øjne, mens fugle, som fasaner er udprægede byttedyr, hvorfor de har øjnene placeret på siden af hovedet.
Både snepper og spætter kan f.eks. “sidde midt på en fodboldbane” og overskue banen hele vejen rundt.
Fugles evne til at fokusere er enorm.
Synscellerne er anbragt i grupper, som forstørrer billedet op til 10 gange i forhold til menneskets billedopfattelse, og vi skal f.eks. med et normalt syn kunne se den næstnederste linje på øjenlægens synsplanche på 6 m. afstand.
En musvåge kan se den på 60 m. afstand og ørne kan se en hare på 5-6 km. afstand.
Man kan selvfølgelig altid komme tættere på fasanerne ved foderpladserne eller fasanudsætningerne, da fasanerne her forbinder mennesket med føde – specielt hvis de er sultne – så det er ikke her, man bliver dygtig til at pürsche.
Al pürsch bør foregå i langsomt tempo - med mange stop - og med langsomme bevægelser!