Råvildtet smælder
De fleste råvildtjægere har prøvet at støde et stykke råvildt, som forsvinder i skoven, mens det smælder højlydt.
Mange tror herefter, at alt håb om at skyde et stykke råvildt er spoleret denne morgen, da hele skoven jo er advaret om ens tilstedeværelse. Men dette skal man ikke frygte.
Normalt smælder råvildtet kun, når det bliver usikkert eller mistænkeligt over for noget.
Jeg har utallige gange observeret råvildt, som smældede og løb væk, mens andet råvildt, som stod blot 50 meter fra det smældende dyr, ikke engang gad løfte hovedet for at følge med i, hvad der skete.
For at råvildtet skal opføre sig så ligegyldigt, er det dog en betingelse, at det ikke i forvejen er udsat for et stort jagttryk eller andet, som kan stresse dyrene.
Hvorfor smælder råvildtet?
Før i tiden var man overbevist om, at når råvildtet smældede, var det en advarsel til alle de andre dyr om en fare i skoven.
Det er da heller ikke bevist, at det ikke også virker som advarselssignal til andre dyr i skoven, men efterhånden hælder man mere til den teori, at råvildtets smælden, når en ræv ses luske rundt i nærheden, snarere er et signal til ræven om, at den er opdaget og derfor ikke behøver at bruge flere ressourcer på at snige sig nærmere.
Umiddelbart virker det lidt skørt, at råvildtet skulle kommunikere med sine fjender, men ikke desto mindre er dette meget almindeligt blandt andre dyr.
Når råvildtet opdager jægeren
Jeg har flere gange, mens jeg har været på jagt efter råvildt, skullet forbi et enligt stykke råvildt, uden at dyret skulle opdage mig.
Jeg er derfor forsigtigt pürschet videre, og det er nogle gange lykkedes at komme ubemærket forbi dyret.
Mange gange er det dog endt med, at det dyr, jeg ville forbi, opdagede mig, mens jeg måske på maven forsøgte at pürsche mig forbi, hvorefter dyret udstødte en højlydt smælden.
Dette ”problem” kan eventuelt løses ved tydeligt at give sig til kende ved at vifte med armene og lignende.
Herefter er råvildtet ikke i tvivl om, at det er et menneske, og vil derfor i mange tilfælde springe bort uden at smælde, da dyret har registreret ens tilstedeværelse.
Havde dyret derimod registreret mig som en pürschende jæger uden rigtigt at kunne afgøre, hvad det var, det så, er sandsynligheden for, at det opfatter mig som et ”snigende rovdyr”, stor.
Det ville derfor være helt naturligt, som det byttedyr råvildtet nu engang er, at smælde ad ”fjenden”, der nu var opdaget.
Ved hurtigt at ændre adfærd og vifte med armene opgiver råvildtet mange gange at forsøge at stoppe ”jagtscenen” ved med sin smælden at tilkendegive, at truslen er opdaget.
I stedet tager dyret den næste forsvarsmekanisme i anvendelse, nemlig flugten.
Hundyrenes smælden efter lamsætningen
Da jeg færdes meget blandt råvildtet, er det min erfaring, at hundyrene er mere i alarmberedskab og smælder betydeligt mere end normalt, umiddelbart efter at de har sat lam.
Dog smælder de ikke så meget, når de står tæt på eller ved de nysatte lam.
Pladsbukkens smælden
Det er ikke unormalt, at pladsbukke også bruger deres smælden til at demonstrere deres tilstedeværelse på reviret – til skræk og advarsel for andre bukke i nærheden.
Denne magtdemonstration kan udvikle sig, så man nogle gange kan høre flere bukke deltage i den verbale magtdemonstration.