Bukkejægerens hverdag
Hvad er det, der får voksne mennesker til at stå op kl. 04.00 og gøre sig klar til at gå på bukkejagt – dag efter dag?
Efter morgenpürschen går man på arbejde, hvor man dagen igennem snakker i telefon med alle de andre bukkejægere, man kender, for at høre, hvad de har set om morgenen på bukkejagten.
Ved fyraften køres der igen direkte på bukkejagt, og når man kører hjem efter solnedgang, kan man lige nå at ringe til sine kammerater for at høre, hvad de har set på eftermiddagens og aftenens bukkejagt.
Klokken bliver omkring 24, før man lægger hovedet på puden, og man drømmer sødt om ”kæmpebukke”, som pludselig træder ud af remisen.
Man vågner med et sæt uden at vide, hvor man er, når vækkeuret ringer kl. 04.00.
Man føler, at man kun har sovet i to minutter.
Selvfølgelig er man dødtræt, da man jo kun har sovet i fire timer, men efter at have fået noget koldt vand i hovedet er man lynhurtigt påklædt.
Man smører hurtigt madpakken, mens kaffen løber gennem kaffemaskinen.
Kaffen hældes på den camouflagefarvede kaffekande, og klokken kvart over fire er man listet ud af huset uden at have vækket familien og er på vej til jagtreviret.
Når morgenens bukkejagt er overstået, køres der igen direkte på arbejde.
Man ser nu meget træt ud, og arbejdsindsatsen afspejler også dette tydeligt.
Hvis man ikke har en arbejdsgiver, som selv er bukkejæger og derved forstår ens situation, er det muligt, at han lader et par ord falde om, at man rent faktisk får penge for at gå på arbejde.
Men pyt, vi kører på bukkejagt igen om aftenen.
Det hele gentager sig – i seng kl. 24.00 og op igen kl. 04.00.
Efterfølgende på arbejde, hvor man nu går rundt som en zombie i en burgerrestaurant, og ens kollegaer kigger mærkeligt på en.
Nogle spørger, om man er syg, da man blandt andet har sorte rande under øjnene.
Og da man falder i søvn, hver gang man sætter sig ned, beslutter man sig for ikke at gå på bukkejagt om aftenen.
Men efter at have ”sovet” godt på arbejde overvejer man alligevel at gå på bukkejagt om aftenen … osv.
Passionen for bukkejagten
En forklaring på ovenstående handlemåde hos en inkarneret bukkejæger kan selvfølgelig ikke forstås, medmindre man selv kan føle intensiteten, den indre ro, flugten fra hverdagen, kærligheden, naturoplevelsen, spændingen og selve passionen ved at gå på bukkejagt i den smukke danske natur.
Vi drømmer alle om, at en ”kæmpebuk” pludselig skal træde ud af remisen, selvom vi ikke i årevis har set en buk med en opsats over ørehøjde i den samme remise.
Men drømmen lever, og fantasien får frit løb - og nogle gange lykkes det, og man er meget heldig.
