Skip to main content

Lungeskud

Et lungeskud er normalt hurtigt dræbende ligesom en bladkugle og dyret vil flygte med høj fart ligesom ved et bladskud.

Der vil som hovedregel ligge lungeschweiss på anskudsstedet eller umiddelbart efter, hvorefter dyret normalt vil ligge forendt inden for ca. 80 meter.
Schweissen vil umiddelbart efter det har forladt dyret, være meget lys grundet ilten i schweissen. 

Jeg har dog i meget få tilfælde oplevet, at et dyr med en lungekugle har levet flere timer efter det var blevet ramt. Årsagen i sådanne tilfælde kan være, at ind- og udgangshul i dyret lukker til (med fedt eller andet), og der derved skabes en form for vaccum i lungerne. Lungerne kan fortsætter med at fungere i mange timer, men på meget nedsat styrke. 

Dette omtalte lungeskud omhandler råvildt, da det ser noget anderledes ud når vi taler om de større hjortearter.
Dåvildt og kronvildt er meget mere skudstærke. Jeg er bekendt med en kronhjort, som et vildtkamera fangede på en foderplads 24 timer efter det var ramt i lungerne, stadig gik rundt og var i live  

Er du det mindste i tvivl - kontakt din lokale schweisshundefører.