Efter år 1900 begyndte bestanden langsomt at brede sig igen. Udviklingen gik dog ikke hurtigere, end at der endnu i 1940'erne fandtes større områder af Danmark, hvor råvildtet stort set ikke forekom.
Først fra omkring 1970 tog udviklingen for alvor fart. Frem mod begyndelsen af 1990'erne steg råvildtbestanden kraftigt i stort set alle landsdele, og råvildtet blev efterhånden en naturlig og almindelig del af det danske landskab.
Hvorfor voksede råvildtbestanden?
Der er næppe én enkelt forklaring på den markante fremgang. Flere forhold har sandsynligvis spillet sammen og skabt bedre levevilkår for råvildtet.
De mange milde vintre, et landbrug med stadig større arealer af vintergrønne afgrøder og ændringer i landskabets sammensætning har uden tvivl haft betydning.
Samtidig blev rævebestanden i flere egne, navnlig i Jylland og på Bornholm, kraftigt reduceret som følge af ræveskab. Det kan have mindsket prædationen på rålam og dermed bidraget til råvildtbestandens fremgang.
Også de kraftige storme i 1990'erne fik betydning.
Store skovarealer blev lagt ned, og de efterfølgende gentilplantninger skabte omfattende områder med ung skov, tæt vegetation og gode muligheder for både føde og skjul.
Netop sådanne områder kan give råvildtet særdeles gode levevilkår.
Landskabets betydning for råvildtet
Råvildtet er en tilpasningsdygtig hjorteart, som kan trives i mange forskellige landskabstyper. Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvor meget skov der findes, men i høj grad hvordan landskabet er sammensat, og hvilke muligheder det giver råvildtet for at finde føde, skjul og ro.
Skovbryn, levende hegn, småskove, krat, marker og områder med varieret vegetation kan tilsammen skabe nogle af de bedste levesteder.
Derfor kan målrettet naturpleje, biotopforbedringer og en fornuftig forvaltning af både skov- og landbrugsarealer få stor betydning for råvildtets fremtid.
Men gode levevilkår handler ikke alene om at skabe plads til flest mulige dyr. Det handler i lige så høj grad om at sikre en bestand, som er i balance med områdets fødegrundlag og øvrige natur.
En stor råvildtbestand er ikke nødvendigvis det samme som en sund råvildtbestand.
Sygdomme og bestandens udvikling
Omkring år 2000 begyndte der at komme bekymrende meldinger fra Fyn, hvor råvildt i større antal blev fundet dødt eller afmagret.
I nogle områder blev der rapporteret om meget store bestandstilbagegange, og det stod hurtigt klart, at der var tale om et alvorligt problem.
Sygdomskomplekset, som blev kendt som den fynske rådyrsyge / fynske syge, gav anledning til betydelig bekymring blandt både jægere, vildtforvaltere og forskere.
Da den oprindelige udgave af denne tekst blev skrevet omkring 2010, var der endnu ikke fundet nogen entydig forklaring på sygdommen.
Udviklingen understregede, hvor sårbar en råvildtbestand kan være, og hvor vigtigt det er ikke alene at interessere sig for antallet af dyr, men også for deres sundhed, kondition og levevilkår.
Hvor meget råvildt findes der i Danmark?
Det spørgsmål er langt vanskeligere at besvare, end mange forestiller sig.
Gennem årene er der fremsat forskellige skøn over den samlede danske råvildtbestand.
Omkring 2010 blev der eksempelvis talt om en bestand på op mod en halv million dyr.
Men sandheden er, at ingen med sikkerhed ved, hvor mange stykker råvildt der findes i Danmark.
En præcis optælling er i praksis umulig, og selv inden for et afgrænset revir kan det være vanskeligt at fastslå, hvor mange dyr der opholder sig i området.
Vildtudbyttestatistikker, lokale observationer og undersøgelser kan give værdifulde oplysninger om bestandens udvikling, men de kan ikke stå alene som et præcist mål for bestandens størrelse.
Men læner vi os op af disse vildt-indberetninger, er råvildtbestanden faldende (2026).
Fremtidens råvildtforvaltning
Råvildtets historie i Danmark viser, hvor meget en bestand kan ændre sig, når levevilkårene forbedres eller forringes.
Fra at have været tæt på at forsvinde fra store dele af landet udviklede råvildtet sig til en af vores mest udbredte hjortearter.
Men denne fremgang betyder ikke, at vi kan tage en sund og velfungerende råvildtbestand for givet.
Tværtimod stiller det krav til os, der interesserer os for råvildtet, og ikke mindst til de jægere og lodsejere, som gennem deres jagt og forvaltning har direkte indflydelse på bestandens udvikling.
En anden faktor som kan påvirke råvildtbestanden i Danmark, er væksten af andre hjortearter som modsat råvildtet er i fremgang.
Da væksten af kron- og dåvildt i Danmark er støt stigende, kan dette påvirke antallet af råvildt.
Dette har man erfaret fra andre revirer i Europa, hvor en øget vækst af kron- og /eller dåvildt, har reduceret råvildtbestanden eller helt fortrængt råvildtet.
For mig handler god råvildtforvaltning ikke om at have flest mulige dyr på reviret, men om at skabe grundlaget for en sund og stærk bestand, der er tilpasset områdets naturlige bæreevne.
Det kræver viden om råvildtets biologi, adfærd, fødevalg, sygdomme og ikke mindst forståelse for de forhold, som påvirker bestanden gennem hele året.
Det er netop denne viden og forståelse, jeg gerne vil være med til at formidle gennem Raavildt.dk.