Tænder og aldersbestemmelse

Råvildtets tandsæt

Et normalt udviklet voksent rådyr har 32 tænder.
Ligesom de øvrige hjortearter har råvildtet ingen fortænder i overkæben. I stedet findes en bruskplade, som sammen med fortænderne i underkæben bruges til at afbide vegetationen.

Tænderne inddeles efter deres placering og funktion og betegnes med følgende latinske navne:

• Incisiv (I): Fortænder
• Canin (C): Hjørnetænder
• Præmolar (P): Forreste kindtænder
• Molar (M): Bagerste kindtænder

Uden at gøre dette til en større afhandling om råvildtets tænder, ser det voksne rådyrs tandsæt således ud:

Overkæben

Underkæben

Det voksne rådyr har således 12 tænder i overkæben og 20 i underkæben, i alt 32 tænder.

Den samlede tandformel for det voksne rådyr er:
I 0/3 · C 0/1 · P 3/3 · M 3/3 × 2 = 32 tænder

Tandformlen for rålammenes mælketandsæt er:
I 0/3 · C 0/1 · P 3/3 · M 0/0 × 2 = 20 tænder

Aldersbestemmelse ud fra tænderne

Når man skal vurdere råvildtets alder, kan tænderne være en god hjælp, især når det drejer sig om unge dyr.

Indtil råvildtet er omkring et til halvandet år gammelt, kan man med lidt øvelse forholdsvis præcist vurdere alderen ud fra tandsættets udvikling, uden nødvendigvis at skulle tage hensyn til sliddet på tænderne.

Det vigtigste kendetegn er den tredje forreste kindtand (P3) i underkæben.

Hos det unge dyr er denne mælketand tredelt, mens den blivende tand, som senere erstatter den, er todelt.

Omkring etårsalderen kan den tredelte mælketand sidde løst, og man vil undertiden med spidsen af en kniv kunne løfte den og se den blivende, todelte tand nedenunder.

Er tandskiftet allerede sket, vil den nye tand i de første måneder ofte være betydeligt lysere end de øvrige tænder.

På den måde kan man fortsat få en god indikation af dyrets alder, selvom den blivende tand er kommet frem.

Kan man bestemme alderen på ældre råvildt?

Når råvildtet har afsluttet tandskiftet, bliver aldersbestemmelsen betydeligt vanskeligere.

Efter min opfattelse findes der ingen metode, som med 100 % sikkerhed kan fastslå den præcise alder på et voksent rådyr, medmindre dyret eksempelvis er blevet mærket som lam, og man derfor kender dets fødselsår.

Der findes ganske vist metoder, hvor man undersøger tændernes indre struktur på et laboratorium.
Ved at gennemskære en tand og tilsætte kemikalier, kan man tælle de årlige vækstlag i tanden, og på den måde forsøge at bestemme dyrets alder.
Metoden er imidlertid både mere omfattende og bekostelig end en almindelig vurdering af tandsliddet, og resultatets sikkerhed afhænger blandt andet af prøvens kvalitet og den anvendte fremgangsmåde.

Tidligere undersøgelser har vist, at metoden ikke altid giver det korrekte resultat på råvildt, hvor man via mærkning var bekendt med dyrets alder.
I nogle undersøgelser har de de bedste testresultater ligget omkring 75 %.
Det ændrer derfor ikke ved min grundlæggende holdning:

Ingen kan med sikkerhed fastslå den præcise alder på et voksent rådyr alene ved at betragte tandsliddet.

Når eksperterne skal gætte alderen

Der er gennem årene gennemført forskellige undersøgelser, hvor personer med erfaring i aldersbestemmelse skulle vurdere alderen på råvildt ud fra dyrenes kæber.

I nogle af undersøgelserne anvendte man kæber fra tidligere mærkede dyr, hvor den præcise alder var kendt.
Resultaterne viste, at vurderingerne var forholdsvis præcise hos de yngste dyr, men at usikkerheden steg betydeligt med alderen.
Jo ældre dyrene var, desto vanskeligere blev det at ramme den korrekte alder.

En interessant tendens var, at yngre dyr ofte blev vurderet ældre, end de faktisk var, mens ældre dyr omvendt blev vurderet yngre.
Det understreger, hvor vanskeligt det er at bruge tandsliddet som en sikker målestok for råvildtets alder.

Tandslid og jordbundsforhold

Sliddet på råvildtets tænder kan variere betydeligt fra dyr til dyr.
Selv dyr af samme alder, som lever i det samme område, kan have forskelligt tandslid.

Gennem mange år har der været fremsat teorier om, at råvildt på sandede lokaliteter skulle have et større tandslid end råvildt, der lever på mere lerholdige jorder.
Umiddelbart kan det lyde som en fornuftig forklaring.
Vi kender jo alle fornemmelsen af at få sand i munden og mærke, hvordan det knaser mellem tænderne.

Men jeg har ikke kunnet finde dokumentation, som overbeviser mig om, at råvildt på sandjord nødvendigvis har et større tandslid end dyr på lerjord.
Man kan jo prøve at tage en lille skefuld almindelig dansk havejord i munden og mærke, hvor meget det også knaser mellem tænderne.
Det er naturligvis ikke noget, jeg ligefrem vil anbefale, men eksemplet illustrerer meget godt, hvorfor man skal være forsigtig med at drage konklusioner alene ud fra, hvad der umiddelbart lyder logisk.

Tandsygdomme hos råvildtet

Ligesom mennesker kan råvildtet udvikle sygdomme i tænder og kæber.
Der kan blandt andet forekomme caries, betændelsestilstande og paradentose, som i alvorlige tilfælde kan føre til, at tænderne løsner sig eller falder ud.
Hos nogle dyr kan sygdommene udvikle sig så voldsomt, at ikke alene tænderne, men også kæbeknoglen bliver deformeret.

Ifølge undersøgelser er paradentose ikke noget ukendt problem hos råvildtet.
I en undersøgelse fra Bogesund i Sverige fandt man eksempelvis symptomer på tandløsning hos over 40 % af de undersøgte dyr.
Det er især kindtænderne, der kan blive angrebet. Når sygdommen først har udviklet sig, kan den brede sig til det omkringliggende væv og medføre, at flere tænder efterhånden løsner sig.

Fortænderne i underkæben kan ligeledes blive udsat for betydeligt slid og belastning, blandt andet når råvildtet æder grovere vegetation som kviste og grene.
Hos nogle dyr kan tænder derfor allerede i en forholdsvis ung alder være beskadigede eller mangle.

Vi kender det også fra mennesker. Nogle har stærke og sunde tænder hele livet, mens andre nærmest blot skal tænke på en flødebolle, før de får huller i tænderne.
Sådan er der også individuelle forskelle hos råvildtet.
Nogle dyr har ganske enkelt et stærkere og mere modstandsdygtigt tandsæt end andre.

Derfor kan man heller ikke uden videre konkludere, at et rådyr med stærkt slidte tænder nødvendigvis er gammelt.

Hvordan vurderer man så råvildtets alder?

Hvis man vil bruge tandsliddet som en indikator for råvildtets alder, bør det altid ske i sammenhæng med andre oplysninger og kendetegn.
Hos bukkene kan det eksempelvis være en fordel, hvis man gennem flere år har fulgt og fotograferet det samme dyr.

Har man med sikkerhed kunnet identificere en bestemt buk gennem tre år, og var man ved den første observation sikker på, at bukken var et år gammel, ved man naturligvis også, at den nu er mindst fire år.

Derudover kan man inddrage andre forhold i vurderingen, blandt andet:

• Rosenstokkenes tykkelse og udformning.
• Kraniets øvrige karakteristika.
• Dyrets kropsbygning og generelle fremtoning.
• Dyrets adfærd, mens det levede.
• Tidligere observationer og fotografier af det samme dyr.
• Tændernes udvikling og slid.

Ingen af disse forhold giver nødvendigvis et sikkert svar alene, men tilsammen kan de være med til at danne grundlag for en mere kvalificeret aldersvurdering.

Min næsten sikre metode

Jeg har faktisk en metode, som er næsten – og også kun næsten – 100 % sikker, når jeg bliver bedt om at aldersbestemme en buk.

Jeg betragter tænderne, rosenstokkene og de øvrige kendetegn på kraniet. Samtidig forsøger jeg at sammenholde det med mine eventuelle observationer af bukken gennem tidligere år.

Hvis min samlede vurdering eksempelvis er, at bukken er fire år gammel, siger jeg klart og tydeligt:

"Denne buk er fire år gammel".
Så holder jeg en lille pause og tilføjer:
"Plus/minus to år"

På den måde er jeg formentlig nogenlunde dækket ind.
Det er naturligvis sagt med et glimt i øjet, men der ligger også en alvorlig pointe bag.
Vi skal passe på med at gøre vores vurderinger mere præcise, end der reelt er grundlag for.

Aldersbestemmelse af hundyr

Når det gælder hundyr, bliver aldersbestemmelsen ofte endnu vanskeligere.

Her har man sjældent de samme muligheder for at følge individuelle dyr gennem flere år, og man har heller ikke bukkens rosenstokke og øvrige kraniekendetegn at støtte sig til.
At fastslå en gammelrås præcise alder alene ud fra tandsliddet vil jeg derfor betegne som næsten umuligt.

I stedet kan man med fordel arbejde med tre overordnede aldersgrupper:

Denne opdeling er naturligvis vejledende og skal ikke opfattes som en sikker aldersbestemmelse.
Den giver blot et mere realistisk billede af, hvad man med rimelighed kan udtale sig om.

Pas på de skråsikre aldersbestemmelser

Hvis du en dag oplever en person, der står med et stykke råvildt, som vedkommende ikke kender i forvejen, stikker en finger ind i munden på dyret for at mærke tandsliddet og derefter med stor overbevisning i stemmen erklærer:

"Det dyr er fem år gammelt".

Ja, så kan du roligt fastslå i dit stille sind, at vedkommende forsøger at gøre sig klog på noget, som han eller hun bestemt ikke behersker.
For selvom erfaring, viden og mange års observationer kan bringe os langt, er der stadig forskel på at vurdere et rådyrs alder og på at kende den med sikkerhed.

Find mere viden om Råvildtets biologi