TEST af Garmin Alpha 200i pejlehalsbånd

Et hundepejl skal først og fremmest fungere, når der er brug for det. Under en eftersøgning skal jeg kunne aflæse skærmen, registrere vigtige fund og følge hunden, hvis den bliver sluppet til hetz. Det gælder også i regn, mørke og frost.

Jeg har efterhånden nået en alder, hvor læsebrillerne normalt skal frem, når jeg skal aflæse en mindre skærm.
På både Alpha 50 og Alpha 100 har jeg haft svært ved at se oplysningerne ordentligt uden briller.

Kort og satellitbilleder

Det forudindlæste TopoActive-kort gav mig et godt overblik over området. Under testperioden brugte jeg også BirdsEye Direct, som gør det muligt at hente satellitbilleder direkte til enheden via Wi-Fi.

Satellitbilleder kan give et bedre indtryk af bevoksninger, åbne arealer og overgange i terrænet. Det er oplysninger, som kan være nyttige, når jeg skal vurdere en rute.

Billederne skal downloades, mens enheden har forbindelse til et trådløst netværk. Det er derfor en fordel at hente dem hjemmefra. De er et supplement til kortet og mit kendskab til området; de viser ikke nødvendigvis terrænets aktuelle tilstand.

Når hunden slippes til hetz

Hvis dyret rejses fra et sårleje, eller jeg kommer frem til et varmt sårleje, kan det blive nødvendigt at slippe hunden til hetz. Det gør jeg kun efter en vurdering af forholdene, herunder nærliggende veje og trafik - og når jeg er sikker på at det er det dyr vi eftersøger som rejses.
Jeg markerer stedet, hvor hunden bliver sluppet, som et waypoint. På kortet kan jeg derefter følge dens position og den rute, som halsbåndet registrerer. Under min test anvendte jeg et opdateringsinterval på 2,5 sekunder.
Jeg kan se, om hunden bevæger sig, eller om de registrerede positioner ligger samme sted. Det hjælper mig med at vurdere forløbet, men pejlet kan naturligvis ikke fortælle hele historien om, hvad der sker ude ved hunden.

Når jeg skal frem til hunden, vælger jeg at følge hetzsporet. Det har flere praktiske grunde.
Jeg kan undervejs finde schweiss eller andre pyrschtegn, som bekræfter, at hunden hetzer/følger det "rigtige" dyr. Samtidig kan sporet vise en mulig vej gennem terrænet, selv om en passage for hund og dyr ikke nødvendigvis er lige let for mig.
Den tredje grund er, at mine hunde normalt følger deres egen fod tilbage, hvis de opgiver hetzen. Følger jeg hetzsporet fremad, øger jeg derfor muligheden for at møde hunden på dens vej tilbage.

Kompasset kan vise retningen direkte mod hunden, men det fortæller mig ikke, om der ligger en grøft, en tæt bevoksning eller en anden hindring imellem os.

Når jeg mister kontakten til hunden

Også et GPS-baseret hundepejl har en begrænset rækkevidde. Halsbåndet bestemmer sin position ved hjælp af satellitter, men oplysningerne om hundens position sendes til min håndholdte enhed via radio. Den radioforbindelse kan blive afbrudt af afstand og terræn.

Hvis hunden hetzer langt, kan jeg derfor miste kontakten. Det fremgår af skærmen, og den sidst registrerede position må ikke forveksles med hundens aktuelle position.
Min første handling er normalt at fortsætte ad hetzsporet for at mindske afstanden og få kontakt igen.
Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan jeg få brug for en anden antenne eller vende tilbage til bilen. Her har jeg en magnetantenne, som monteres på taget.
Fra området omkring den sidst kendte position kan jeg derefter afsøge systematisk i flere retninger.

Jeg har også gemt sporingsoplysningerne til flere af mine kollegers halsbånd, ligesom de har oplysningerne til mit. Det giver os mulighed for at hjælpe hinanden, hvis en hund skal findes over et større område.

Min rækkeviddetest med fire antenner

Rækkevidden afhænger i høj grad af terrænet, antennen og placeringen af både halsbånd og håndholdt enhed.
Skov, bakker og andre hindringer kan reducere forbindelsen betydeligt.

Garmins angivelse på op til cirka 14,5 kilometer skal derfor læses som en maksimal rækkevidde under gunstige forhold. Den fortæller ikke, hvilken afstand jeg kan regne med i en sjællandsk skov.

For at sammenligne antennerne satte jeg T-5-halsbåndet fast på en busk cirka en halv meter over jorden og omtrent 500 meter inde i en skov. Derefter kørte jeg ud af skoven og fortsatte ad landevejen væk fra halsbåndet.
Under disse forhold fik jeg følgende resultater:

Resultaterne viser forskellen mellem antennerne i netop denne opstilling. De er ikke en garanti for samme rækkevidde på en eftersøgning, hvor hunden bevæger sig gennem skiftende terræn.

Når både hund og fører befinder sig inde i en nogenlunde flad sjællandsk skov, er min erfaring med den 33 cm lange gummiantenne en praktisk rækkevidde på omkring 1,2 kilometer. Forholdene kan dog ændre sig undervejs.
Jeg bruger som udgangspunkt den lange gummiantenne. Teleskopantennen giver mig mulighed for at forsøge med en bedre forbindelse, og magnetantennen ligger i bilen, hvis der bliver behov for den.

Et genopladeligt batteri – min første betænkelighed

Jeg var i begyndelsen skeptisk over for det genopladelige litiumionbatteri. På mit Alpha 50 var jeg vant til AA-batterier, som jeg hurtigt kunne udskifte. Det gav en tryghed, når en eftersøgning trak ud.
Med Alpha 200i ville jeg især vide, hvor længe batteriet holdt i praksis, og hvordan det klarede vinterkulden. Derfor lod jeg testen fortsætte gennem vinteren.
Garmin angiver op til 20 timers batteritid for Alpha 200i og op til 15 timer med inReach aktiveret.
Den faktiske driftstid afhænger af indstillinger og brug.

Opladning og ekstra batteri

Jeg har normalt pejleudstyret i bilen og oplader den håndholdte enhed og halsbåndet via bilens strømudtag. Under min test tog det cirka fire timer at oplade et helt afladet batteri.
Batteriet i Alpha 200i kan udskiftes, og et ekstra opladet batteri giver en reserve på lange dage.
Da jeg udførte testen, opladede jeg reservebatteriet ved at sætte det i den håndholdte enhed.
Efter det halve års praktiske brug var min oprindelige skepsis stort set forsvundet.
Jeg oplevede, at der var tilstrækkeligt med strøm til mine eftersøgninger, også på dage, hvor jeg var ude fra solopgang til solnedgang.

Halsbåndets sparefunktion

Det er vigtigt at skelne mellem batteriet i den håndholdte enhed og batteriet i hundens halsbånd.
Når halsbåndets redningstilstand, også kaldet Rescue Mode, er aktiveret, ændres opdateringsintervallet til én gang hvert andet minut, når halsbåndets batteri kommer under 25 procent. Det sparer strøm i halsbåndet.
Til gengæld bliver oplysningerne om hundens position langt mindre hyppige.
Under en hetz er det derfor relevant at vide, om funktionen er trådt i kraft.

Andre funktioner

Alpha 200i har flere muligheder, end jeg bruger til daglig. Man kan blandt andet oprette ruter, måle afstande og arealer, se højdeoplysninger og bruge triptælleren til at følge distance og hastighed.
Der kan oprettes positionsalarmer og et geofence, hvor enheden giver besked, hvis hunden krydser en bestemt grænse. Det kan være nyttigt, men alarmen afhænger af, at der kommer positionsoplysninger fra halsbåndet.

Enheden kan forbindes med en kompatibel smartphone og andet Garmin-udstyr. Software kan opdateres via Wi-Fi eller en computer.
Jeg kan også tænde lyset på T-5-halsbåndet fra den håndholdte enhed og vælge mellem forskellige blink eller konstant lys. Ved eftersøgninger i mørke gør det hunden lettere at få øje på.

For mig er det afgørende dog stadig de grundlæggende funktioner: en læsbar skærm, overskuelig hundesporing og hurtig registrering af hund.

Det kunne være bedre

Der var især to forhold, som jeg gerne så forbedret.

• Det første var forbindelsen til ladekablet i bilen. Jeg oplevede flere gange, at stikket rykkede sig løst under kørslen, hvis enheden ikke lå helt stille. Når udstyret ligger til opladning mellem eftersøgninger, skal jeg kunne regne med, at det faktisk får strøm.
  
  
• Det andet var gøindikatoren. Ligesom på mine tidligere modeller kunne jeg få fejlalarmer, når hunden løb gennem bevoksning, og grene eller andet ramte halsbåndet.

En alarm om halsgivning er derfor en oplysning, jeg sammenholder med hundens bevægelse og det øvrige forløb. Den er ikke i sig selv en sikker bekræftelse på, at hunden halser mens den hetzer et dyr.

Prisen, da testen blev skrevet

I foråret 2021 lå prisen på Alpha 200i med T-5-halsbånd omkring 7.800 kroner. Den håndholdte enhed alene kostede omkring 6.200 kroner.
I dag (2026) er Alpha 200i og T5 halsbåndet begge udgået af produktion, og erstattet af Alpha 300i og et T20 halsbånd.
Alpha 300i står til ca. kr. 7.000 mens T20 halsbånden står til ca. kr. 2.800. Samlet pris ca. kr. 9.800.
T5 halsbåndet virker i dag også sammen med det nye Alpha 300i.

Min samlede vurdering

Efter et halvt års brug var Alpha 200i det mest brugervenlige pejl, jeg selv havde anvendt til praktiske eftersøgninger.

• Den største forbedring var for mig skærmen. Jeg kunne aflæse den uden læsebriller, og betjeningen fungerede bedre i regn og med våde fingre. Samtidig gjorde genvejene det hurtigt at registrere startsteder, pyrschtegn og sårlejer.
  
  
• Rækkevidden havde fortsat sine begrænsninger. Min test viste, hvor meget antennevalget betyder, og hvorfor en oplyst maksimal rækkevidde ikke kan overføres direkte til arbejdet inde i en skov.
  
  
• Batteriet overraskede mig positivt. Både den almindelige brug og kuldetesten gav mig tillid til, at enheden kunne klare lange eftersøgningsdage med den opsætning, jeg anvendte.
  
  
• Alpha 200i har også anvendelse til almindelig jagt og sportræning.
  Ved sportræning kan et registreret spor hjælpe med at sammenholde hundens arbejde med den udlagte rute, men GPS-registreringen har en måleusikkerhed og viser ikke sporet med centimeterpræcision.

Min positive vurdering bygger på, hvordan pejlet fungerede for mig og mine hunde. Det vigtigste ved et hundepejl er fortsat, at føreren kender udstyret, dets indstillinger og dets begrænsninger, inden der bliver brug for det på en vanskelig eftersøgning.

Da den oprindelige artikel blev skrevet i 2021, beskrev jeg registrets udstyr som Garmin Alpha 50 eller Alpha 100 med T-5-halsbånd. Det er en beskrivelse fra den periode og ikke en oplysning om, hvilket udstyr der udleveres i dag.

Udviklingen har gjort det langt lettere at følge hundens rute og finde frem til den efter en hetz. Det ændrer dog ikke på behovet for erfaring og løbende vurdering af hundens arbejde.

Opdatering oktober 2026 – Alpha 200i og Alpha 300i

Den oprindelige test ovenfor handler om mine erfaringer med Alpha 200i. Sammenligningen herunder bygger på Garmins tekniske oplysninger og skal ikke læses som en praktisk test fra min side af Alpha 300i.

Begge modeller har en touchskærm på 3,5 tommer, knapper til betjening og inReach til satellitkommunikation.
Den tydeligste forskel på papiret er batteritiden.

De oplyste batteritider er producentens maksimumtal. De kan ikke sammenlignes direkte med mine egne målinger ved 8 °C og i kummefryseren, fordi testforholdene er forskellige.
Alpha 300i giver ifølge Garmin en væsentligt længere driftstid og har USB-C.
For en hundefører med lange arbejdsdage eller begrænsede muligheder for opladning kan det være en god grund til at overveje modellen.

Den samme oplyste maksimale rækkevidde for de to modeller dokumenterer derimod ikke en forbedring af radioforbindelsen i skov.
Jeg ville derfor ikke vælge Alpha 300i alene ud fra en forventning om længere rækkevidde til hunden. En reel sammenligning af det kræver afprøvning med samme halsbånd, antenne og terræn.

Hvis Alpha 200i stadig opfylder ens behov, og batteriet holder til den daglige brug, viser disse specifikationer ikke i sig selv, at en udskiftning er nødvendig.
Den længere batteritid på Alpha 300i er den mest tydelige fordel i denne sammenligning.