Skal knopbukke afskydes som avlsfordærvere...?
Før man træffer beslutning om hvad man vil gøre ved de knopbukke man har gående på sit revir, bør man vide noget om knopbukfænomenet, hvilket jeg efter bedste evne vil forsøge at beskrive nedenfor. Lad os med det samme slå fast, at absolut ingen mennesker på denne jord, kan forudsige hvordan en knopbuks opsats ser ud når bukken er voksen, dvs. 3 år gammel eller mere. Knopbuk-fænomenet omfatter kun årsbukkene, dvs. handyr kommet til verdenen året før, ligesom der nogle år er flere knopbukke på terrænet end andre år.
De 1-årige knopbukke er ikke territoriehævdende og får næppe beslået nogle hundyr i brunsten, hvorfor knopbukke ikke skal betragtes som "avlsfordærvere", og derved afskydes.
Gode og dårlige gevirår kan også have indflydelse på hvor mange knopbukke man har på sit revir. Dette kan afspejle sig i at vi i de gode gevirår ser færre knopbukke på terrænet, end i de dårlige gevirår. En tendens som ifølge mine notater gennem mange års observation af bukke/råvildt, ser ud til at holde. Men dette er absolut ikke det samme som at kunne konkludere at knopbukke-fænomenet hænger sammen med om det er et godt eller dårligt gevirår.
Vedr. de gode og dårlige "gevirår", så var 2009 det bedste "gevirår" vi nogensinde har haft.
I år er det ikke et specielt godt "gevirår".
Om det er et godt eller dårligt "gevirår" påvirker opsatsdannelsen på alle bukke i alle aldre.
Når vi nu ved at en knopbuk ikke er territoriehævdende, og at den ikke får beslået nogle hundyr i brunsten, er der absolut ingen grund til at afskyde den, blot fordi den er knopbuk.
Nej, man skal fokusere på noget helt andet end opsatsen- nemlig kropsvægten på årsbukken/knopbukken.
Hvis knopbukken er lille af krop/vægt, bør den afskydes som et dårligt dyr.
Hvis knopbukken er stor af krop/vægt, bør den ikke afskydes, medmindre man har masser af bukke på terrænet, hvilket nok de fleste steder er mere ønsketænkning, end realiteter.
At kunne vurdere kropsvægten på enlige dyr, er utroligt svært, men der er ikke andet at gøre end at forsøge sig frem.
En stor sund årsbuk bør veje mellem 14-16 kg. (gn.snit 15 kg.)
En stor sund 2-årsbuk bør veje mellem 15-18 kg (gn.snit 16,5 kg.)
En stor sund 3-årsbuk bør veje mellem 16-22 kg. (gn.snit 18 kg.)
Der kan selvfølgelig være variationer i vægten fordelt på forskellige landsdele, men man skal altid bestræbe sig på at opnå så høj en vægt som muligt på sine dyr.
En buk er kropsmæssigt først færdigudviklet som 3-årig, og først her begynder "efterårsfedningen" at gøre sin indvirkning på opsatsdannelsen, da bukken indtil 3-års alderen først og fremmest bruger de i skelettet oplagrede resourcer af Calsium og Fosfor til at sætte krop, og ikke til at opsætte en stor opsats.
Mange taler om at bukke på på et bestemt revir ikke har de gode genetiske anlæg for at opsætte store opsatser. Spændende betragtning der som regel kan afvises, da man på reviret ikke har skudt ret mange bukke i 4-6 års alderen, og derved kunne dokumenteret at bukkene har dårlige genetiske anlæg.
Iøvrigt kan en buk sagtens have gode genetiske anlæg for at opsætte en stor opsats, men faktorer som for højt jagttryk, eller manglende fødegrundlag, kan være medvirkende til at bukken ikke opsætter en stor opsats - selvom den har de gode genetiske anlæg for dette.
Hvis man vil vide om bukkene på ens revir har gode genetiske anlæg for at opsætte store opsatse, skal man lave en korrekt råvildtforvaltning, og samtidig give bukkene noget alder, så de har muligheden for at vise deres potentiale.
I råvildtforvaltningen er tingene ikke sorte eller hvide, da der er mange faktorer at tage hensyn til.
Konklusion:
•Er knopbukken lille af vægt/krop - bør den afskydes som et dårligt dyr.
•Er knopbukken stor af vægt/krop - bør den ikke afskydes, medmindre man har masser af bukke på terrænet.