Schweiss-træning
Som reg. schweisshundefører gennem mere end 20 år, er de træningsmetoder jeg benytter, træningsmetoder jeg selv har haft succes med.
Der er flere veje til målet, og jeg håber at du kan bruge noget af det jeg viser eller skriver i træningen af din schweisshund, og specielt hvis du går efter at blive registreret schweisshundefører.
Sagt på en anden måde, så forsøger jeg at sige, at ALT jeg viser eller skriver, er ud fra egne erfaringer, og ikke skal opfattes som en endegyldig facitliste.
Jeg vil i den forbindelse gengive de kloge ord, som Torben Barkholt udtalte da han sagde:
"Slug ikke alt råt, indholdet skal
ikke fortælle at sådan er det,
eller sådan skal det være,
men sådan KAN det være".