Det har altid heddet sig at det er vigtigt at man også afskyder nogle gammelråer, da disse kan være ligeså territoriehævdende som en gammel buk. Men er det nu også rigtigt?
Hvis nogen skulle være i tvivl om hvad en gammelrå er, så er en gammelrå et hundyr som har sat lam. Ligesom en kvie først bliver til en ko, når den har kælvet. Dette betyder at en gammelrå intet har med aldrene på råvildtet at gøre, men blot betyder at det er et hundyr, som på et eller andet tidspunkt har sat lam. Hvis man mener et gammelt dyr, er den rette betegnelse en gammel gammelrå.
Jeg har aldrig set en gammelrå jage andre hundyr væk fra en god vildtager. Derimod har jeg set mange gammelråer gå på en god vildtager og esse sammen, også sammen med alle deres lam.
I perioden hvor de skal sætte lam, trækker de sig afsides mens de sætter lammene til verden, men flere gammelråer kan sagtens have lam siddende tæt på hinanden, uden det giver problemer.
Hvis man færdes meget ude og observerer på råvildtet, vil man kunne se en gammelrå komme ud på et engstykke for at checke sine lam. Hvis man er heldig vil man også kunne se ca. 4 ugers lam rejse sig og gå gammelråen i møde. Nogen gange er det ikke gammelråens lam som kommer til hende, hvorefter gammelråen blot afviser lammet, som ikke følger efter hende, da lammet kan lugte at det ikke er dens moder. Bliver man siddende og vente, vil man se at den "rigtige" gammelrå (moder) til lammet, dukket op, og alle er glade.
Gammelråer har formentlig en eller form for territorie, men vogter den på ingen måde som bukkene, hvor bukkenes territoriegrænser er trukket meget skarpt op, og håndhæves en stor del af året.
Jeg kan ikke mindes jeg har set gammelråer jage med hinanden, i et omfang hvor jeg har betragtet det som en egentlig kamp om territoriet.
Derimod har jeg set masser af gammelråer (stort set alle), som jager deres lam fra forrige år væk, nogen gange før hun sætter lam, men for det meste efter hun har sat de nye lam. Denne bortjagning af sidste års lam, kan være hård og ubarmhjertelig at se på. I vores menneskeverden er vi desværre meget præget af Walt Disney's menneskeliggørelse af dyrene, hvorfor det virker uforstående for os, at gammelråen først har lammene sammen med sig det meste af døgnet gennem et helt år, hvorefter hun fra den ene dag til den anden, kan finde på at jage dem væk fra hende.
Alle der har været på jagt efter råvildtet, har set masser af bukke jage med hinanden. I skoven, på enge og marker ser vi ofte en buk jage med en anden buk. Hver gang vi ser ét dyr jage med et andet, griber vi kikkerten, og i 99 procent af tilfældende, vil det være en buk som jager med en anden buk. Men hvis gammelråen i nogle tilfælde skulle være ligeså terrietoriehævdende som en dominerende buk, hvorfor ser vi så ikke at det er et hundyr, som jager med et andet hundyr..? Svaret er måske at det sjældent sker.
Ligesom det gamle udsagn "Skån gammelråen" er misvisende (medmindre man vil have flere produktive dyr på reviret) er jeg sikker på at udsagnet "En gammelrå er lige så territoriehævdende som en gammel buk", heller ikke kan holde vand. Jeg tror at udsagnet er opstået, efter man mange gange har set gammelråen jage sine store lam (fra sidste år) væk. Jo større tilhørsforhold til gammelråen årslammet udviser, jo mere alvorlig bliver gammelråens afvisning og bortjagning af lammet.
Min påstand er på ingen måde dokumenteret, men blot udfra mange timer og års observation af råvildtet, vil jeg tillade mig at sættespørgsmålstegn ved udsagnet "En gammelrå er lige så territoriehævdende som en gammel buk".