Fra på tirsdag den 1. oktober og 14 dage frem, bør alle seriøse råvildtjægere, som gerne vil forbedre råvildtstammens sunhedstilstand, bruge så meget tid som muligt på reviret, og få skudt alle de dårlige dyr, og en masse hundyr væk.
Jo flere år man har færdes bland råvildtet, desto nemmere er det at se forskel på de sunde og de dårlige dyr.
Dårlige dyr defineres som:
Råvildt som er små af krop, i forhold til deres alder - Råvildt med pelsproblemer - Råvildt ned snabelsko eller tendens til dette - Råvildt som ser usle ud - Råvildt som ser magre ud - Råvildt med diarré - Råvildt som virker usunde - Råvildt med trafikskader eller andre skader som hæmmer dyret osv.
Vær opmærksom på at der kan være stor forskel på størrelsen af lammene på nuværende tidspunkt, hvorfor et lille lam i starten af oktober ikke behøver at være et dårligt dyr, men måske bare er et lam som er sat sent på året. Denne ulighed som der kan være i størrelsen blandt lammene nu, udlignes henover årsskiftet.
VÆR HÅRD I DIN AFSKYDNING...! Jeg mener virkelig hård. Skyd helere 10 dyr for meget end 1 dyr for lidt. Du kan alligevel ikke udrydde den stadig voksene bestand. Hvis du skal skyde gammelråer og vil lade lammene overleve, så skal du vente med at skyde gammelråen til december eller januar måned, da lammene ved jagttidens begyndelse, stadig er afhængig af gammelråen. Det er ikke for sjov skyld at gammelråen med lam, stadig har mælk i patterne den 1. oktober. Afskydning af de produktive dyr (gammelråerne) begrænser antallet af tilgangen af nye dyr året efter, hvilket de fleste steder er en rigtig god ide, da der står rigtig meget råvildt i Danmark.
Jeg bruger en simpel metode når jeg regulerer råvildt: Når jeg ser et dyr i kikkerten, skal jeg med det samme overbevises om, at dette dyr er kernesundt. Hvis jeg ikke får den fornemmelse afskydes dyret. Husk på det er meget bedre at afskyde 1-3 sunde dyr for meget, end ét dårligt dyr for lidt.
Ser du bukke som falder ind under katagorien "dårlige dyr", skal disse selvfølgelig også afskydes. Har du masser af råvildt på reviret kan du såmænd godt afskyde knopbukke, men det er langtfra sikkert at knopbukken næste år sætter dårligt op. Kig hellere på kropsstørrelsen af knopbukkene, er de store af krop så lad dem få et år mere, er de små af krop afskydes de.
Ser du en dårlig gammelrå, evt. med 2 sunde lam, skal du skyde dem alle 3...! Chancerne for at lammene også bliver dårlige er klart tilstede, og den chance er der ingen grund til at tage. Du skal selvfølgelig skyde gammelråen først, hvorefter lammene bliver stående eller kommer tilbage til den døde gammelrå, hvorefter du straks skyder begge lam. Nogen vil mene at det ikke er jagtetisk korrekt at afskyde gammelråen før lammene, hvilket de også har ret i. Men dette er ikke jagt, det er seriøs råvildtforvaltning, med det ene mål at forbedre råvildtstammen på reviret. Syntes man at det er synd for lammene, har Walt Disney ødelagt ens syn på forholdet mellem mennesker og dyr, og man bør stoppe med at gå på jagt og sælge sin riffel.
Mange laver den fejl at de venter med at begynde at afskyde, eller tynde ud i bestanden til senere på året, da de gerne vil have mere vægt på lammene og derved mere kød til fryseren. Ja skal du kun skyde et par dyr, kan du sagtens vente, men hvis du har meget råvildt på reviret, og du skal afskyde mange dyr, unge som gamle, viser erfaringerne at jo senere du kommer i gang, desto færre dyr får du skudt. Tro mig det er sket rigtig mange steder, og de steder forringes sundhedstilstanden hos råvildtet.
Mange udtaler om et område hvor der står rigtig meget råvildt, at det er et super råvildtområde. Her skal man huske på, at det ikke er antallet af dyr der er den afgørende faktor for om et områder er et super råvildtområde, men alene dyrenes sundhedstilstand.
KNÆK OG BRÆK.










