Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Går vi på bukkejagt for at forvalte - eller går vi blot på trofæjagt?

forvaltning eller trofaejagt

Nogle få steder i verden lever der mennesker hvor det at gå på jagt er en nødvendighed for at overleve. Der jages dagligt og kødet og skindet fra nedlagte dyr udnyttes i dagligdagen, og disse menneskers overlevelsesmuligheder er direkte afhængig af de jagtlige resultater.

Disse ”rigtige jægere” er forpligtet til at forvalter det tilgængelige vildt korrekt, da deres jagt ikke kun gælder om at skaffe føde til de nærmeste dage, men også at sikre at de tilgængelige fødekilder er til rådighed i fremtiden. 
Selvom indlevelsesgraden, planlægningen og de tidsmæssige ressourcer vi bruger på bukkejagt, til tider kan minde om ovennævnte ”rigtige jægere”, er og bliver vores jagt en hobby. En hobby som udover at være spændende og til tider udfordrende, også kræver at vi tager ansvar.

Selvom bukke- og råvildtjagten i Danmark drives som en hobby, kan vi ikke ignorere den kendsgerning, at vi som hobby-jægere også har en forpligtelse til at forvalte vildtet korrekt.
Modsat jagten på fasaner, som der hvert år udsættes millioner af, kan vi ikke udsætte råvildt på reviret, hvis vi nogle år står og mangler bukke til afskydning. Derfor bør vores planlægning og afskydning af bukke tage udgangspunkt i bukkenes sundhedstilstand, alder, tilvækst, revirets bæreevne m.m.

Her under bukkejagten har de danske riffeljægere selvfølgelig meget fokus på bukkene, men hvis bukkejagten skal opfattes som en del af en råvildtforvaltning, kræver det en nedtoning af den intense trofæjagt, og en øget interesse for hundyrene og hele bestandens sundhedstilstand.
Der er ingen jægere som ønsker at forringe sundhedstilstanden i den danske råvildtbestand, men med det store antal bukkejægere som findes i dag, kræver det at hver enkelt jæger påtager sig rollen som råvildtforvalter. Hvis formålet med at gå på bukkejagt, er at nedlægge et x antal bukke, og specielt gode bukke, uden at skele til revirets bæreevne, tilvæksten, dyrenes sundhedstilstand m.m., modarbejder man en god og sund råvildtforvaltning.

Alle riffeljægere som går på bukkejagt, bør stille sig selv spørgsmålet ”Går jeg på bukkejagt for at forvalte – eller går jeg blot på trofæjagt..?”. Hvis svaret er at man går på bukkejagt for at forvalte, er alt i den skønneste orden. Så kan man altid stille spørgsmålstegn ved om man nu også forvalter råvildtet rigtigt, men har man viljen er man på rette vej. Da det ene ikke udelukker det andet er det også muligt at svaret er at man forvalter, men med henblik på at kunne afskyde store trofæer. En sådan forvaltning er der absolut intet at udsætte på.
Jeg er ikke i tvivl om at de fleste bukkejægere har et ønske om at forvalte råvildtet på en god og sund måde, men desværre tror jeg at den gode intension hos mange ryger i glemmebogen, når de på reviret ser en stor stærk seksender. Er man kun trofæjæger vil man selvfølgelig gøre alt for at få nedlagt bukken med det store trofæ, men hvis man udover at være trofæjæger også ønsker at forvalte råvildtet korrekt, bør man måske overveje afskydningen af denne buk en ekstra gang, inden man hiver i krogen. Dette forudsætter selvfølgelig at bukken med det store trofæ også har en stor og sund krop, ikke tendens til snabelsko, pelsproblemer eller andre avls- og forvaltningsmæssige negativer defekter.
Hvis vi jægere avlsmæssigt skeler lidt til landbruget, er der en årsag til at landmanden ikke slagter sin præmietyr, selvom det formentlig er den tyr i hans stald som kødmæssigt vil indbringe landmanden mest valuta.

Da jeg i 1975 som 16-årig tog jagtegn, hed det sig at vi jægere ”høstede” af overskuddet, altså at vi kun skød det naturen kunne levere til os. En romantisk Morten Korch illusion, som tiden er vokset fra, og i dag ikke har meget med den jagtlige virkelighed at gøre. Den øget interesse for fasanjagt kompenseres ved udsætning af flere millioner fasaner hvert år, hvilket ikke er muligt i forbindelse med råvildtjagten.

Jeg har talt med mange bukkejægere som fortæller om de store bukke de har gående på deres revirer, og som de glæder sig til at skyde under bukkejagten, eller måske gemme et par år endnu. Når de bukke omtales, kan bukkejægeren nøje beskrive opsatsens udseende, efter at have set den i kikkerten flere gange op til bukkejagten. Stort eller lille udlæg, store eller små perler, rosenkransenes størrelse, sprossernes længde og meget mere, kan beskrives nøje. Men når jeg spørger dem om bukken var stor af krop, så sund ud, eller om bukken evt. havde snabelsko eller tendens til dette, er det ikke unormalt at man er mig svar skyldig. Årsagen er at man på bukkesiden stort set kun er interesseret i opsatsens udseende og størrelse, og i mindre grad i fokuserer på bukkens sundhedstilstand.
Jeg har skrevet det før men gør det gerne igen. I enhver form for forvaltning af råvildtet, skal man som det første arbejde på at få opbygget en sund bestand, og først herefter kan man begynde at forvalte med henblik på store bukketrofæer. Dvs. store kroppe og sunde dyr, før man begynder at spekulere i opsatsens størrelse.

Her i juni måned har de fleste hundyr normalt sat deres lam, og i de første uger efter lammene er sat, opholder hundyrene sig for det meste i skjul, tæt på lammene. Gammelråen (en rå som har sat lam) ”gemmer” de nysatte lam i noget højt vegetation. De bliver sat med en passende afstand mellem sig, og gammelråen kalder dem enkeltvis frem for at dige. Det er også i denne periode man kan se at gammelråen støder sine lam fra sidste år fra sig, selvom de gang på gang vender tilbage til hende. Når dette sker bliver man klar over hvor hård og ubarmhjertig naturen er indrettet. Det er formentligt når man ser dette scenarie, at man fejlagtig har konkluderet at en gammelrå er lige som territoriehævdende som en gammel returbuk – hvilket ikke er helt sandt.

Bukkejagten er stadig i gang, og noget tyder på at 2018 bliver et godt gevirår, hvilket vil sige et år hvor det er muligt at afskyde bukke med store trofæer. Vi kalder det ”gevirår” selvom den rigtige betegnelse burde være trofæår, da bukke jo opsætter trofæer og ikke gevirer. Det er muligt at årsagen til dette års gode gevirår skyldes en kombination af et godt gevirår samt jægernes forståelse for, at en buk sjældent opsætter en mindre opsats året efter, hvis man giver den mulighed for dette. Men i bund og grund er jeg desværre overbevist om, at de stor bukke som afskydes i 2018, i højere grad skyldes det gode gevirår, end bukkejægernes generelle forståelse for forvaltningen af råvildtet.

Afdøde Peter Zobel sagde engang til mig ”Kim – alle har en mening om råvildtet, men de færreste ved noget om det”. Jeg er tilbøjelig til at give Peter Zobel ret i denne udlægning. Når det er sagt er det glædeligt at man trods alt kan mærke en øget interesse for råvildtforvaltningen i Danmark.
Det er ikke et lovkrav at man er specielt vidende om råvildtet i forbindelse med bukkejagten, udover selvfølgelig at kende jagttiden og kunne se forskel på han- og hundyr. Men hvis målet med jagten er at opnå gode forvaltningsmæssige resultater, er man nødsaget til at sætte sig nøje ind i råvildtets biologi, levevis, adfærd m.m.

Udskriv E-mail