Raavildt.dk har her i marts måned fået mange henvendelser om råvildtets pels, som på denne tid på året kan se meget pjusket ud.
Mange mistænker årsagen til den tabte og pjuskede pels som værende pelslus, men i langt de fleste tilfælde er årsagen til den pjuskede pels, at råvildtet er startet op på et pelsskifte fra vinter- til sommerpels.
Du kan iøvrigt udfra hvor pelsen mangler på rådyret, med rimelig sikkerhed fastslå om råvildtet har pelslus eller er i gang med et pelsskifte.
Pelsskifte
Råvildtet starter med at skifte fra vinterpels til sommerpels fra hoved og hals, og pelsskiftet arbejder sig gradvis bagud på kroppen, ligesom man vil kunne ane den røde sommerpels.
Ikke alle bukke er færdige med pelsskiftet fra vinter- til sommerpels, når bukkejagten starter den 16. maj. Generelt kan man sige at de yngre bukke (årsbukkene) har skiftet til sommerpels når bukkejagten begynder den 16. maj, mens de ældre bukke er startet op på pelsskiftet, men ikke er helt færdige med pelsskiftet ved bukkejagtens begyndelse her i Danmark.
Pelslus
Pelslus (Bovicola) hører til under de udvortes parasitter, som også kaldes ektoparasitter og ofte ses på det danske råvildt. Disse vingeløse insekter er gråhvide og knap to millimeter lange. Pelslus suger ikke blod, men lever af hår- og hudrester på råvildtet, hvorfor de forårsager håraffald og kløe, når de bider hårstråene over. Dette forårsager kløe og irriterer råvildtet, som klør sig så meget, at flere af hårene falder af i de områder på kroppen, hvor rådyret kan komme til at klø sig. Pelslus smitter fra rådyr til rådyr gennem direkte kontakt.
Man kan se på stærkt angrebne dyr, at de kan have helt hårløse partier på halsen, på siden og på krydset, og de sværest angrebne dyr kan virke helt ”nøgne”, dvs. uden pels.
Mærkeligt nok er det kun hos dyr i vinterpels, at man ser de bare pletter, hvorimod man ikke ser fænomenet, når dyret er i sommerpels. Der er ingen tvivl om, at dyr, som går gennem efteråret og vinteren stærkt angrebet af pelslus, må have et enormt stort energitab i den kolde tid, da meningen med vinterpelsen netop er at beskytte dyret bedre mod vind og vejr.
Da pelslus tilsyneladende trives bedst ved milde vintre, har det danske klima i de sidste mange år været med til at give pelslusene yderst gunstige forhold, og en pelslus kan leve hele sit liv på et og samme værtsdyr.
Det er ikke kun hos råvildtet, at pelslus optræder, men også andre vilde og tamme drøvtyggere kan få pelslus. Hos tamdyrene (husdyr) kan pelslus let helbredes med den rette behandling, hvilket desværre ikke er tilfældet, hvis råvildtet får pelslus.
Generelt trives parasitter bedst på utrivelige dyr og dårligst på trivelige dyr, og derfor ser man ikke pelslusen på sommerdyrerne, fordi deres trivsel er for god, dvs. næringsforholdene i pelsen er for dårlig for lusene og dermed overlever de bare sommeren i pelsen, mens de udvikles og bliver til mange (og dermed synlige med pelstab, kløe, osv.) om vinteren.
Generelt er det parasittens (lusens) formål at leve sammen med værten (rådyret) uden at genere, for så trives de begge. Dør værten, dør parasitten også!
Dyr med pelslus er at betragte som dårlige dyr og bør bortskydes i jagttiden.