Hele året er det vigtigt, at råvildtet kan finde føde og vel at mærke føde af god kvalitet.
En stor del af året kan råvildtet ikke omsætte al den energi, som indtages, ligesom der er perioder af året, hvor råvildtet ikke kan indtage nok energi i forhold til, hvad der bruges.
Bukkene har et underskud i energibalancen i januar, februar og marts, i brunsten og igen i oktober, november og december. I april, maj og juni samt efter brunsten og frem til slutningen af september er energibalancen i overskud.
Hundyrene har et underskud i energibalancen i januar, februar, marts og en del af april, og specielt i perioden medio maj til ultimo juli har hundyrene det største underskud i energibalancen. Lige præcis i denne periode sætter hundyrene lam, og det er produktionen af den fede mælk til lammene, som gør, at hundyrenes energibalance i denne periode er meget i underskud. Et overskud i energibalancen har hundyrene i perioden medio april til medio maj og igen i perioden fra primo august til ultimo september.
I en periode i efteråret fra august, når brunsten slutter, og fire måneder frem, er det meget vigtigt, at man prioriterer råvildtets efterårsfedning meget højt. Denne efterårsfedning er vigtig for både bukke, hundyr og lam.
Bukkene er meget aktive i brunsten og indtager ikke ret meget føde i perioden. Derfor vil bukkene også normalt være mere eller mindre afkræftede efter brunsten, og skal derfor have fyldt reserverne op igen. I første omgang tager bukkene de kilo på, de givetvis har tabt under brunsten, og samtidig opbygger de fedtreserver/fedtdepoter, som er vigtige at have gennem vinteren. I forbindelse med opsatsdannelsen skal man huske på, at opsatsen er en udvækst fra skelettet, hvorfor der gerne under efterårsfedningen skulle være opbygget lagre i bukkens skelet, således at der er rigeligt med calcium, fosfor og øvrige mineraler til at opsætte en endnu større opsats end året før.
Kort fortalt virker skelettet på råvildtet som en akkumulator, hvor calcium, fosfor og øvrige mineraler via blodet transporteres til skelettet, hvor det ”opbevares” til senere brug.
Hvis man kan forestille sig, at man midt i august måned kunne veje skelettet og (kun skelettet) på ét specifikt stykke råvildt, ville skelettet alene veje et ukendt antal kilogram samt have en vis volume. Hvis man tog det samme skelet fra det samme dyr, og vejede dette ved årsskiftet, ville vægten på skelettet være steget, ligesom volumen ville være øget proportionelt i forhold til vægten.
Denne forskel på vægten og volumen på skelettet er ikke kun gældende for bukkene, men bestemt også for hundyrene. Mens bukkene bruger oplagringen i skelettet til bl.a. at opsætte en ny opsats, skal man huske på, at hundyrene har forlænget drægtighed. Dette betyder, at først omkring årsskiftet sætter de befrugtede æg sig fast på livmodervæggen og begynder at udvikle sig som fostre. Disse fostre nyder godt af en god efterårsfedning, da bl.a. fostrenes udvikling af skelettet netop ”fodres” fra de oplagrede resurser fra skelet og krop.
De steder, man fodrer råvildtet (eller har ekstremt gode vildtagre hele året), er erfaringerne, at uden en god efterårsfedning giver det ikke de store resultater. Lammene stagnerer, og de voksne dyr (specielt bukkene) har svært ved at indhente deres vægttab i brunsten, hvorved de kommer ind i vinteren i dårlig kondition. Dette indebærer også, at de kaster opsatsen i en meget dårlig kondition og herefter skal forsøge at opsætte en ny opsats uden de nødvendige reserver, som burde være opbygget i skelettet under efterårsfedningen.
Det er derfor ikke nok at have rigeligt med græsning til råvildtet om sommeren, hvis dette ikke kan følges op af en god efterårsfedning.
Hvis hundyret ikke er i god kondition via en god efterårsfedning, er der risiko for, at hun først resorberer det ene lam og efterfølgende det andet lam for selv at kunne klare sig gennem vinteren.
For lammene er en god efterårsfedning også meget vigtigt, da de endnu ikke er fuldt udvokset og derfor fortsat vokser.
{backbutton}