Den store lungeorm (Dictyocaulus viviparus) er en indvoldsparasit på fem-otte cm i længden og en tykkelse som en tråd. Den lever og lægger sine æg i de små bronkie-forgreninger. Efter at æggene er hostet op i svælget, synkes disse, så de kommer ned i maven på råvildtet. Til sidst kommer de ud i det fri med afføringen. I det fri klækkes nye larver, som kravler op på græs og lign., så de kan blive spist af et nyt rådyr. I råvildtets tarm bryder larven gennem tarmvæggen og følger med blodet til lungerne. Her udvikles larven til en kønsmoden parasit og parrer sig. Er et rådyr hårdt angrebet af den store lungeorm, kan dette forårsage en lukning af bronkierne og derved besværliggøre åndedrættet. Fødeknaphed/bestandtæthed øger smitterisikoen. Normalt græsser drøvtyggere ikke tæt på artens egen afføring, dvs. der hvor smitten er. Men jo mindre græs jo tættere græsser drøvtyggeren og dermed jo større risiko for, at sygdommen udvikles.
Man ved endvidere, at hvis et normalt sundt dyr præsenteres for smitte i et begrænset omfang, danner de normalt modstandskraft over for sygdommen, og dermed får de ikke sygdomsproblemer af at komme i kontakt med parasitten på et senere tidspunkt. Modstandskraften kan dog gennembrydes, hvis dyret er stresset i smitteøjeblikket.
{backbutton}