Søg og du skal finde

Faldvildt

Faldvildt er det vildt, man finder på jagtterrænet, som ikke er afskudt.

Årsagen til, at råvildt ender som faldvildt kan være mange, bl.a.:

● Påkørsler, som ikke blev fundet

● Slagsmål (bukke imellem)

● Anskydninger, som ikke blev fundet

● Alderdom/nedslidte tænder

● Sygdom

● Forkert fodring

● Manglende føde

● Krybskytter

● Stress

● Jagtet af løse hunde

● Osv.

Man skal regne med, at man ikke finder alt faldvildt.

På spørgsmålet om faldvildt er årstidsbestemt, må svaret være ja - men bare jævnt fordelt over hele året.

De fleste ser mest faldvildt i det sene efterår og om vinteren, hvorfor mange konkluderer, at der kun er faldvildt i det sene efterår og om vinteren. Årsagen er, at vegetationen er væk, samt at der går betydeligt længere tid, før et stykke faldvildt i december med en døgntemperatur omkring de 0 grader celcius nedbrydes helt.

Et stykke faldvildt i juli/august måned med en døgntemperatur på ca. 20 grader celcius er betydelig sværere at opdage grundet den høje vegetation, ligesom nedbrydningen af hele dyret er overstået meget hurtigt (nogle få uger).

{backbutton}

Udskriv E-mail