Søg og du skal finde

NYHEDER

På Raavildt.dk kan du blive opdateret på de sidste nyheder, omhandlende årstidsbestemte informationer vedr. råvildtet, råvildtforvaltningen og andet som på en eller anden måde kan linkes til råvildt og råvildtjagt i Danmark, ligesom vi selvfølgelig også holder øje med, hvad der sker med råvildtet udenfor Danmarks grænser.
Alt hvad der er skrevet om schweisstræning, praktiske eftersøgninger, anskudssteder m.m., er i privat regi og har intet med Naturstyrelsen eller Schweissregistret at gøre.
Alle tidligere udgivet nyheder, vil du altid kunne læse HER

Lav stille-områder til råvildtet

Efterårsjagten på råvildtet er i fuld gang.
raavildt_i_springI de første 3 uger af oktober måned, skulle man gerne have fået afskudt mellem 50% - 75% af de dyr, man har planlagt at afskyde selektivt i efteråret. Hvis man ikke på nuværende tidspunkt har fået afskudt mindst 50% af de dyr man har planlagt at afskyde selektivt, ja så bliver det svært at nå tallene...! Mange vil nok ryste på hovedet og tænke - det haster ikke, der er stadig lang tid til jagttiden på råvildtet slutter, så det når vi nok. Men tro mig, for hver dag efter vi er begyndt at jage fasaner og andet vildt på terrænet, jo sværere bliver det at afskyde råvildtet selektivt. Har man kun planlagt at afskyde 5 hundyr, skal man nok nå det, men hvis det er planen at man skal afskyde 100 efterårsdyr, ja så er der langt til målet, hvis man kun har afskudt 10 hundyr på nuværende tidspunkt.

Fordi jagttiderne på råvildtet er udvidet til den 31. januar, er man jo ikke tvunget til at udnytte denne unødige lange jagttid fuldt ud. I perioden fra efter brunsten, og frem til årsskiftet, har råvildtet den vigtige periode som hedder efterårsfedningen. I denne periode skal råvildtet have så meget ro som muligt, hvilket ikke gøres lettere af at det er i denne periode jagttiderne på vildtet i Danmark ligger.

Derfor er det vigtigt at man på sit jagtterræn laver "lommer" eller "stille områder" til råvildtet. Disse områder bør typisk være tætte unge skovkulturer hvor råvildtet kan stå uforstyrret. I disse områder går man ikke på jagt, her er rigeligt med fødemuligheder i form af vildtagre eller foderhuse, og her kan råvildtet føle sig trygge. Når råvildtet fornemmer uro på terrænet, som typisk i de næste par måneder vil være afvikling af fasanjagter, ja så lærer råvildtet at søge til de nye "stille områder", hvor de ikke bliver forstyrret. På denne måde vil råvildtbestanden i område blive mindre stresset, og netop stressen hos råvildtet er årsag til både dårlige og døde dyr.

Læs om efterårsfedningen HER

Udskriv E-mail